Zola's Bønder

Det har ikke været "Politiken" nok, at den Maaneder igjennem forlystede sine Læsere med Zola's berygtede Roman Jord, en Bog, der rundt omkring i Evropa er bleven forbudt, endogsaa i en By som Wien, hvor "den Brandesianske Presse" – thi en saadan findes nu i alle store Stæder – ellers er saa stærk. "Politiken" og dens Venner har endogsaa drevet deres Frækhed saa vidt, at de har opstillet Romanen som det store literære Mønster for baade danske og norske Bondelivs-Skildringer. Hr. Kristofer Kristofersen maatte, skjønt angrebet i "Politiken", ikke engang faa Lov til dér at forsvare sig, og hans Protest mod Kompagniet Zola & Brandes blev derfor offenliggjort i "Morgenbladet". Det er det, "Politiken" kalder "Aandsfrihed", "fri Diskussion" eller noget lignende.

Selvfølgelig har den norske Presse, lige saa lidt som vi, tøvet med at give "Politiken" Svar paa Tiltale. Af længere Udtalelser om Kristofersen og hans "Rydningsmænd" skal vi saaledes her hidsætte et Par Afsnit af Artikler i det norske Venstres to Hovedblade. "Politiken" skal heraf kunne lære, at den ikke mindre i Norge end i Danmark i store principielle Spørgsmaal har Venstre imod sig.

Det er atter her et af sine egne gamle literære Principer, som Georg Brandes drejer Halsen om paa – eller, siden han ikke vil lægge personlig Ryg til mere, ser sine haabefulde Penneførere i "Politiken" gjøre det af med.

Norsk "Dagblad" skriver da bl.a. om "Rydningsmænd":

Den danske Kritik, der mener sig at være saa overlegen, har bebrejdet Forfatteren, at han ikke har læst Zola's "Jord" for deraf at lære, hvorledes Bønder skal skildres, og Kristofersen har noget naivt svaret: jeg kjender ikke disse Zola'ske Bønder, "hvis hele Tanke gaar op i Hor, Vold, Løgn, Bedrag af alle Slags". Lige saa naivt har den dygtige danske forfatter Henrik Pontoppidan med en mærkelig Underkjendelse af sine egne Skildringer svaret, at der i Grunden kun én Gang er skildret en nordisk Bonde i vor Literatur, nemlig Holbergs Jeppe. Sandt er det, at bedre Bondeskildring har norsk og dansk Literatur ikke givet end denne. Men vi har Sidestykker, f.Ex. i Bj. Bjørnsons Bondenoveller. Man maa ogsaa være stivnet i naturalistisk Dogmatisme for at kunne opstille noget saadant som, at i Zola's "Jord" er Bonden skildret. Dér maa man ty hen for at lære at fremstille Bonden.

For det første: er ikke det at anvise den Fremgangsmaade, som netop Zola og Naturalisterne fordømmer? Det literære Mønster i Stedet for den selvstændige Iagttagelse. For det andet: burde ikke netop den naturalistiske Kritik, der – theoretisk i alt Fald – véd at tillægge Omgivelserne, Milieuet, Værd og Betydning, forstaa det, at der maa være en Artsforskjel mellem franske og norske Bønder, ikke alene paa Grund af den oprindelige Raceforskjel, men fordi de Omgivelser, hvorunder de lever, de Betingelser, hvorunder de virker, den Dag i Dag er saa væsenlig forskjellige.

Endelig skriver "Verdens Gang" under Overskriften "Bønder" følgende:

Det grænser til det utrolige, hvor korthovedede Eftersnakkerne inden1 den saakaldte moderne literære Retning kan være. Hvad er Fordringen i den moderne Literatur? At Skildringen skal være virkelighedstro og tage Form efter det, den skildrer. Den anerkjender ingen bestemte Regler for Digtningen – den siger bare: gjengiv og gjengiv sandt!

Fordringen er ikke ny; men vor Tids Digtning har paa enkelte Strøg, skjønt rigtignok paa Bekostning af meget, som igjen maa vindes tilbage, af megen Varme og megen Tro, vundet længere frem i sanddru Gjengivelse end nogen tidligere Digtning. Allerede Nicolai Wergeland, Henrik Wergelands Fader, hævdede med en Klarhed, som er gyldig for alle Tider, at Digtningen skulde gro sin naturlige Væxt og ikke formes efter Forbilleder og Mønstre.

Hvem skulde vel være mere forpligtet til fuldtud at tage Følgerne af denne rigtige Lære end dem, som sætter Sandhedsgjengivelsen over alt? Men se til, om de gjør! De er Dogmatikere og skriftkloge. De har deres Dommere og Profeter, og som de skriver, skal der skrives. Der skal være Lov og Orden i Israel.

Nu har den franske Romanforfatter Zola skrevet en Bog, som hedder "Jord". Den giver en hæslig Fremstilling af de franske Bønder, i den Grad forvrid, i den Grad fremtrækkende bare Stygsiderne, at selv de yngre franske Forfattere af den samme literære Skole har protesteret mod Mesteren. Vor Landsmand Kristofer Kristofersen har i disse Dage udgivet en ny Bog – "Rydningsmænd", som behandler norske Bønder. Den er ikke kommen til at se ganske slig ud som Zolas franske. Og saa faar han i et dansk Blad ("Politiken") det Raad at læse Zola for at lære, hvorledes Bønder skal skildres. Det er meget vigtigt at læse Zola, han er en mærkelig Forfatter baade ved sine gode og slette Egenskaber. Men det er dog vel korthovedet at tro, at nogen af Zola skal kunne lære at skildre norske Bønder. Disse literære Herrer burde dog vide, at Mennesker er noget andet end Mønstre fra det franske Modemagasin.

 
[1] inden (norsk) = inden for (dansk). tilbage