I "Lykke-Per" (…) har Pontoppidan ikke alene gennemført en stor Komposition, der som Aandsværk sidestiller Bogen med "Adam Homo", men tillige tegnet er Hovedfigur, der er fuld af individuelle Træk og dog samtidig med et bittert Smil af enhver kan genkendes som en Normaldansker, en "ægte Sidenius" i positiv og negativ Betydning. Pontoppidan ynder at fremstille Danskerne som Fantaster; i "Lykke-Per" har han med Gysen genkendt alle |92| Træk, lige til Diktionen, af en Hjalmar Ekdal. Men mens Ibsen i sidste Akt af "Vildanden" ikke har formaaet at undgaa Udleveringen af sin Helt til Farcen, har Pontoppidan evnet at fremstille det overrumplende: en Hjalmar Ekdal, som finder sig selv, som efter en Række afgørende Tilskikkelser evner pludselig at flaa Illusionerne om sig i Pjalter og naa ind til sit sande Jeg! Denne Roman om en Fantast er derved blevet den største danske Personlighedsroman i den nyere Tid. Pontoppidan er i denne Bog mere end objektiv, han er positiv.
Frederik Schyberg i Politiken på Pontoppidans 80-årsdag, 24.7.1937,
genoptrykt i Digteren, Elskeren og den Afsindige,
1947, s. 91-92.