Anførselstegn: der anvendes "…" – (ikke ”) og '…' – (ikke ’). Gør man det alligevel, vil det blive udskiftet under redigeringen.
Bogtitler anføres altid i kursiv.
Henvisninger til bøger gives i de særlige henvisnings-noter – til forskel for de kommenterende noter: 1) forfatternavn efterfulgt af kolon, titel i kursiv efterfulgt af komma, evt. forlagsnavn sammen med udgivelsesåret uden adskillende komma, mens trykkested (der kun nævnes når det er et andet end København) står foran et forlagsnavn og da med kolon efter trykkestedet. Til sidst, efter et komma, sidetallet med s. efterfulgt af mellemrum. Altså:
Aksel Haaning: Naturens lys, Roskilde: Universitetsforlaget 1998, s. 345.
Er der tale om en Pontoppidan-tekst i en senere udgave end den originale, angives en kap.-angivelse der gør det nemmere at finde citatet i en hvilken som helst senere udgave, etferfulgt af sidetal i den benyttede udgave, f.eks. således: (Lykke-Per, 1905, bd. III, kap. 28, s. 329). De enkelte oplysninger medtages kun når de ikke har været angivet i det umiddelbart foregående; altså (s. 332) hvis vi stadig befinder os i kap. 28 i 3. bd. af andenudgaven af Lykke-Per. Titler skrives fuldt ud undtagen i grafiske opstillinger eller oversigter. Ikke-specialister skal kunne følge med.
Ibid. erstattes af s.s. - uden mellemrum (men ikke i halvfed).
op. cit. skriver med kursiv: op. cit. og uden efterfølgende komma foran sidetal.
Overskrifter/Titler på enheder mindre end bøger (noveller, digte o.lign.) står i anførselstegn: "Menneskenes Børn", og når der henvises til den bog hvori teksten står, sker med IN:
Husted, Jørgen: "Hare: Moralens sprog" IN: Poul Lübcke (red), Vor tids filosofi: Videnskab og sprog, Politikens Forlag 1996, s. 250-270
I litteraturlisten anføres ikke noget afsluttende punktum for det enkelte bidrag.
Der bruges den mellemstore tankestreg: – (kode: –). Bruger du "nyt komma", kan du i vid udstrækning helt undgå tankestregen.
Trykkested angives kun, og ikke nødvendigvis, når det ikke er København. Det står da, uden komma imellem, sammen med trykkeåret, men hvis der er forlagsnavn med, da med kolon efter trykkestedet (se ovenf. under Henvisninger).
Breve: altid vore citater. De skal ikke i anførselstegn
Dokumenter: anførselstegn, hvis det er citater vi har valgt ud. Ingen anførselstegn hvis det er avisens overskrift.
24.7.1857 hvis det er i alm. tekst.
filnavne: 1857_07_24.
kronologiske oversigter: 1857 07 24 af hensyn til overblikket.
kun alene på linien hvis den kommer før en overskrift.
Sideskift inde i et delt ord: fjern orddelingen og sæt koden efter ordet.
Ingen mellemrum mellem initialerne: H.C. Andersen
(dette gælder dog kun nyskrevne dokumenter. HPs tekst gengives så vidt muligt med hans typografi).
i oplagte HP-tekster: redaktionelle rettelser til den aktuelle tekst, som (ligesom i SR I-III) skal anbringes i en tabel for sig i en evt. trykt udgave.
afslut med punktum: …på KB i Tilg. 306.
(men: PCA numre: uden punktum efter.)
For en person NN der både har biografiartikel i leksikon og er "brevperson" (d.v.s. at der er skrevet en tekst, f.eks. [brevperson] i felt 24 i NNs rubrik under Adresser-Redigér) gælder:
Teksten til biografiartiklen, f.eks. text/leksikon/biografisk/NN.html må ikke ligge i databasen. Stien til biografiartiklen skal indskrives – uden skråstreg før text/… – i felt 18 i NNs rubrik under Adresser-Redigér.
Hermed sikres følgende funktion: Lad os sige vi har åbnet et brev hvor NN er modtager. Klikker vi på "Modtager", kommer vi direkte til NNs biografiartikel.
Hvis en brevperson kun er biograferet i en brev-index-fil:
skal denne fils sti indskrives i felt 18, som det f.eks. er gjort med Thorlacius Ussing:
text/seclit/secbreve/thorlacius_ussing/index.html. Klikker man nu på ham i "Afsender"-feltet i et af han breve, kommer man til indexfilen.
Tekst følger! / 1.7.2017 HLN