Roneklint i Sommeren 1834
3 Her sidde vi i Klynge,
Vi drikke og vi synge
Først gamle Tantes1 Skaal;
Hun kroner vor Forening,
Derfor vor sande Mening:
"Den kjære Tantes Skaal"!
#
Og nu vor lille Thrine!2
Hvad skal jeg hende ligne?
– Et lille yndigt Nor;
Du fri i alt vil være,
Derfor vi til Din Ære
Udtømme nu en Skaal!
#
Marie og Rasmine3!
De ere begge mine,
Derfor er Navnet nok;
Dog Venskab mangler ikke,
Derfor vi ville drikke
De tvende Søstres Skaal.
#
4 Du, Carl! Mand i Huset4,
Du gav os Punsch i Kruset,
Og meente det saa vel!
Du er kun Skolemester,
Dog meer end mange Præster
Fortjener Du en Skaal!
#
Skjøndt Hans5 ukjendt af Flere,
Vi spørge ei om mere,
End Mesters gode Lov;
Du bær' den sorte Kjole,
Paa den vi sikkert stole
Modtag vort Venskabs Skaal!
#
Og Christian! min Frænde6,
Ham skal I lære kjende,
Han er en ærlig Karl;
Han drikker Vand af Posten,
Men kjender og til Mosten:
Hurra! vor Christians Skaal!
#
5 Dig, Peter7! ej vi glemme,
Du ogsaa skal fornemme,
At Du har Venner her;
En Sømand dyrker Glasset
Ved Siden af Kompasset,
Vor unge Sømands Skaal!
#
Den, som har skrevet dette,
Han har vel uden Rette
Gjort sig til Musens Søn;
Han Ønsket lader tale,
Det byder ham at male:
Vor Ven! vor Dines8! Skaal!
#