Skægprofeten
Han gaar med Flagreslips og Bulehat, dertil Profetskæg indtil midt paa Maven, han giver Raad for Sjælevé og Spat og Syndsforladelse som selve Paven. Naar Damer trykkes haardt af Lændesmerte, han trykker ømt igen som Medicin, og han gør Undere med Cascalin1 og ingen Løvekule af sit Hjerte. Han kildrer blidt med Skæggets bløde Totter de smaa Kiki'er og de smaa Kokotter, hvad er ham Videnskabens stille Færden – Han danser Stuegang igennem Verden. Naar andre vaager tyst bag tavse Mure, han kæmmer sine sidste tynde Tjavser og gaar til Fest og taler uden Pavser om sig og sit og sine Skæggekure. O, gamle Gedebuk, du Pryd for Standen, Profet i selve Skæggets Fædreland! Din Svada flyder fed som Sovs fra Kanden, din Selvros dufter ikke blot af Vand. Ja, Livet er en herlig Mascarade af aabenlys og lønligt Maskepi – Jeg hilser dig med Skæg og med Ballade, Professor i den højere Magi! |
Frater Taciturnus