Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Baggersvej 16,1, Charlottenlund. 12. april 1918
en gudvelsignet Fader
Baggersvej 16I
Charlottenlund
12/4 - 19181
Kære Henrik Pontoppidan!
Jeg sidder her som en gudvelsignet Fader, der er bleven betænkt til Overflod! Min Hustru har nemlig skænket mig to smaa Piger! Den første Dag virkede det som et Slag – men nu føler jeg mit Hjærte rulle afsted ind i Drømmenes og Forhaabningernes skønne Verden. Helene græd den første Dag, men nu ligger hun og drømmer om, hvor skøn det kan blive at have to Døttre og se dem vokse op sammen! Ja, Naturen er en stor Lurifax!
Jeg haaber De har det godt og er rask, og det gaar fremad med Deres Hustru!Hjærtelig Hilsen!
Deres hengivne
Harry Søiberg