Dines Pontoppidan til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. Februar 1876
et Pegasus-Ridt ud til Dig
[februar 18761]
Min kjære, lille Margrete.
Det er idag Mandag, den Dag, paa hvilken Svendene "spadsere"2; saa vil ogsaa jeg som er Ungersvend spadsere den lange og trange Vei ud til Dig og besøge Dig i Din Afkrog af Verden. Veien er vel hverken banet eller kastet for mig, men jeg stoler paa, at den vingede Hest løber ovenad Sneen og fører mig til Maalet. Naar jeg kaldte dette en Afkrog, saa er det hverken sagt med Ringeagt mod Stedet eller Beklagelse for Din Skyld. Der er megen Sandhed i Horats's gamle Sentents, at Den lever og har det godt, som fører sit Liv i et godt Skjul, afsides fra den brogede og larmende Bytummel. Der kan man i den stille Eenlighed finde og vinde sig selv, hvilket er svært for de Mange, som drives af Massernes Hvirvel paa Torve, i Gader og Stræder. Skulde jeg derfor beklage 2 Nogen, da maatte det blive os, som er saa langt borte fra Afkrogen, fra Dig og have saa svært ved at komme til Dig, at see Dig, at dele Livet med Dig og som maae nøies med et Pennepust fra Dig og Din stille friske Luft, nøies med et Pegasus-Ridt ud til Dig i Ny og Næ. Dog – Gudskelov – at vi ogsaa saaledes stillede kunne være baade Eet og være sammen i Hans vide Kjærligheds Favn, som evig omslutter os Alle, som ikke blot ere hverandres men ogsaa Hans Venner.
Her hjemme har Alt været godt og vel indtil de sidste Dage, da Moder har maattet ligge lidt af en lille Forkjølelse og Mathilde har gaaet med en kirtelhovnet Mund: vi haabe dog snart at see og høre dem begge paa sunde Been og med reent Mæle igjen.
3 Der har i denne Vinter været mange Syge i min Kreds. Fru Rosenørn har en staaende Lidelses-Historie at gjennemleve, svær for hendes Omgivelser som for hende selv; det holder haardt at faae den store og stærke Eg ydmyget under Guds Frelser-Haand. Fru Møllers3 Syge- og Dødsleie var en Opbyggelse: jeg havde stor Velsignelse af at følge hende ud af Striden. Lise Olrik var her de sidste 14 Dage og den 3die Søster Sofie fra Aarhuus de sidste 8 Dg., efter at hun havde lukket den anden Søsters Øjne saa kort før Fru Møllers. Holstein og Anna, som havde leiet Bolig til April Flyttedag, opgive dog ikke, som jeg hører, at holde Bryllup først i Mai, og det er sikkert ogsaa bedst.
Det glæder mig endnu mere, at Poul Rosenørn nu har besluttet at føre Bruden til et Hjem her i Byen omtrent paa samme 4 Tid; det er en Forbindelse, som i bedste Fald først kan blive ret hyggelig i Ægteskab. – Inger har nu leiet igjen for Søstrene Bernh. fra først i Marts til henimod Palme-Søndag4 for at spille en Maaned med sin gamle Mester5. Blot nu Vinteren ikke skal afskjære hende. Naar hun er kommen hjem, vil Moder og Mathilde henimod Pintse ind til Kjøbenhavn, hvor Tante Mathilde har Alt beredt for dem. – Jakobsens Pigebørn see vi dog jevnlig, men seer sjelden Anna; dog var hun her netop i Forgaars med et mildt Ansigt. Marie kommer nu godt til Kræfter; hendes Dreng er et Kraftexemplar; de søge en anden Leilighed og have Øje for en af Blæhrs nye Leiligheder i Østergade ved Siden af Amtsforvaltningens. – Morten og Julie var her igaar fra Middag af; de ere saare lykkelige. Hans lille Skole er voxet til 6 – 2 Døttre af Fuldmægtig Andersen hos Kampman; den store Skole tæller nok 7. – Hjertet er fuldt endnu men – Papiret ogsaa. Derfor Gudskelov, kjære Barn! [fortsat opad i venstre margin på side 1] hjertelige Hilsner fra Fader.