Otto Jespersen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Ermelundsly, Gentofte. 2. november 1927

ægtefæller taler så lidt med hinanden

Ermelundsly
Gentofte

2.11.1927

Kære hr. Henrik Pontoppidan,

Det var overordentlig elskværdigt av Dem at sende Ane Marie og mig Deres nye bog1. Nu har vi begge læst den med den største interesse; Ane Marie sae endogså at hun ikke i lange tider hade været så betaget av en bog som av denne. Jeg ynder ikke så stærke udtryk, men vil dog sige at jeg har glædet mig overordentlig meget over at genfinde Deres faste 2 hånd og sikre menneskekundskab. Men jeg kom til at tænke på noget den nylig avdøde hollandske oversætterinde frk Meyboom engang for mange år siden sae til mig: "Hvorfor taler ægtefæller i Henrik Pontoppians bøger så lidt med hinanden?" – Nå, det klager Ane Marie også sommetider over, at jeg sier så lidt til hende, når jeg er optaget av mit arbejde.

Venligst hilsen og hjertelig tak

Deres
Otto Jespersen

 
[1] bog: Mands Himmerig, der udkom 22.10.1927. tilbage