Hegel-familien

Af Flemming Behrendt

I tre generationer dominerede Hegel-familien det gyldendalske forlag, grundlagt i 1770 af Søren Gyldendal (1742-1802). Hans efterfølger Jacob Deichmann (1788-1853), som 1809 fik overdraget forlaget af Gyldendals enke, overdrog på sin side i 1850 forlaget til sin elev Frederik V. Hegel (1817-87).

Efter at have udgivet sine to første bøger hos Andr. Schou blev Pontoppidan af Otto Borchsenius sat i forbindelse med Hegel og udgav som sin første bog på Gyldendal Landsbybilleder. Med voksende forskud sørgede Hegel for at holde på Pontoppidan. Efter hans død blev forholdet til sønnen Jacob (1851-1918) lige så anspændt som Pontoppidans økonomi, og han gik ekstra uden at have frigjort sig fra sin gæld til forlaget. Siden blev de andre forlag opslugt af Gyldendal, og i 1908 måtte Pontoppidan indgå en kontrakt der fritog ham for den gamle gæld, men lænkede hele hans hidtidige forfatterskab til Gyldendal mod en fast udbetaling de næste ti år. Også det kommende forfatterskab udkom, men ganske enkelte undtagelser, hos Gyldendal hvor, ved Jacob Hegels død, sønnen Frederik Hegel (1880-1961) overtog styret og smed den Peter Nansen ud til hvem Pontoppidan havde haft et anspændt, men ikke helt uhjerteligt forhold – som forlagsdirektør. Frederik Hegel d.y. var meget charmeret af Pontoppidan og gav ham en god behandling, og hans efterfølger fra 1936, Ingeborg Andersen (1867-1960), forgudede den gamle forfatter og gav ham og hans efterkommere bedre økonomiske vilkår.

Der er bevaret brevvekslinger mellem Pontoppidan og tre generationer af Hegel-direktører: Frederik V. Hegel, Jacob Hegel og Frederik Hegel d.y., alle i deres helhed lagt op her på netstedet.