Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 7. april 1923

Brevet helt ovre i Helsingfors

7. Apr. 23.

Kære Pontoppidan. – Hvad tror og tænker De dog om mig? Der taler vi forleden sammen i Telefon, og jeg spør slet ikke til Deres Kones Befindende, skønt De nogle Dage forinden har meddelt mig pr. Brev, at hun ligger paa Hospitalet og er blevet opereret.

Her har De imidlertid Forklaringen paa min formentlige Mangel paa Interesse for Deres Ve og Vel. Deres Brev af 31. f. M. har jeg først modtaget iaften den 7. April, og det er først kommet til Helsingør og afstemplet her i Middags, hvad De vil kunne se af Konvolutten, jeg hermed sender Dem.

2 Da vi talte sammen forleden (den 4. April) i Paludans iøvrigt meget daarlige Telefon, anede jeg altsaa intet om Deres Kones Sygdom eller Hospitalsophold, og kunde derfor hellerikke forhøre mig om hendes Befindende. Jeg vil haabe, at der stadig ikke er Anledning til videre Bekymring, og vil være glad for et Par Ord pr. Kort el. Telefon om Status for Tiden.

Hvor Brevet har været henne i den Uge der er forløbet siden De afsendte det og Postkontoret paa C. afstemplede det, er det lidt vanskeligt at se af de andre Stempler; men det ser næsten ud til, at det har været helt ovre i Helsingfors. Nu kan De selv se, om De kan finde ud deraf.

Hils Deres Kone meget fra mig og ønsk hende god og hurtig Helbredelse. Har De kludret ved forrige Operation, eller var der trods den Mulighed for Recidiv? Det har vel altsaa været Grunden til de stadig tilbagekommende Sygdomsanfald. Men nu – som sagt – alt godt ønskes Dem begge.

I næste Uge har jeg Olga i Besøg; hun har alt været her et Par Dage; men idag otte Dage rejser hun atter hjem. Saa haaber jeg paa et Besøg af Dem i hvert Fald – og senere naar Fru P. kan være med af Dem begge. Kom blot, naar De vil og kan. De er altid velkommen. Og vi skal ogsaa nok se os om efter Sommerlejlighed. Med Undtagelse af de første Paaskedage, har Vejret for Resten været nederdrægtig koldt; i de sidste Dage har jeg atter haft 4 Pelsen paa og fyret hele Dagen som midt i Vinter. Saa De har ikke tabt noget ved ikke at ha været her. Men engang, naar den formaledide1 Østenvind er blevet træt af at blæse, faar vi vel nok lidt hyggelige varme Dage igen. Og saa skal De komme.

Og lev saa vel, til vi ses.

Deres hengivne
M. Galschiøt

 
[1] formaledide: forbandede, forbistrede, egl. formaledidede, da formaledide er et verbum (af lat. maledicere via ty. vormaledigen). tilbage