Harald Nielsen

(1879-1957) var en ung hedspore på 25 da han gennem den noget ældre Erik Henrichsen blev præsenteret for den næsten 20 år ældre Pontoppidan der sit forfatterliv igennem knyttede sig med forbavsende fortrolighed til stadigt yngre kolleger eller litterater: fra 1908 Harry Søyberg (f. 1880), fra 1911 Niels Jeppesen (f. 1882), fra 1920 Richardt Gandrup (f. 1885), fra 1928 Dina Lea (f. 1898) og fra 1930 Inger Holt (f. 1901). Harald Nielsen havde mødt Erik Henrichsen i Studentersamfundet (hvor HN var opstillet til, men ikke kom ind i bestyrelsen i 1899, 29.9.1900 holdt han foredrag om Fröding. I 1901 (31.8.) er HN med til at indkalde til Medlemsmøde om Folketoget (1.9.). I 1904 (20.2.) holder han foredraget "Et radikalt Dogme"), og var måske ligefrem den der trak Henrichsen væk fra Brandes-brødrene og Politiken. I hvert fald var det ham, Henrichsen pegede på som "et Redaktionssekretær-Emne af meget høj Rang" (fra 1902 havde han indtaget denne funktion på Illustreret Tidende) i den bladplan han i 1903 søgte at drage Pontoppidan ind i. Harald Nielsen blev mag.art. i "filosofi, særlig æstetik" i 1905. Da Pontoppidan i efteråret 1908 flyttede til København, udviklede der sig et bekendtskab mellem de to med flere fysiske møder end de fleste andre af Pontoppidans bekendtskaber der som oftest holdtes i live gennem brevveksling.

Harald Nielsen blev en af den svenske kritiker Fredrik Bööks nærmeste venner; de skrev hver for sig om broderlandets litteratur, og den ti år ældre Nielsens kamp mot "systemet Politiken" værdsattes højligen af Böök.

Knut Ahnlund siger om Nielsen at han "ofta tråcklade in sig i sina egna bisatser, ibland blev hans inlägg forkludrede och förtog sin egen verkan, (Moderne Ægteskab, 1919) m.m."

Af Harald Nielsens forfatterskab:

1904 Moderne Litteratur m. undertitlen "Kritiske Skitser"
1907 Systemet "Politiken"
1910 10-1920 03 Udgav tidsskriftet Ugens Tilskuer hvortil Pontoppidan to gange bidrog