Stækkede Vinger

Efter Ballet, bogens tekst svarende til manuskriptets s. 1:

Alt siden Foraarsballerne havde der hist og her i Krogene været hvisket noget i Retning af Karsten Lund og Klara Hedemann. De unge Nysudsprungne troede det fuldt og fast; men de Ældre rystede erfarent paa Hovedet: betyder ingen Ting.

Et lille smilende Sideblik, lidt Viftekommers – kanske en Buket i Kotillon; det var det Hele.

Ganske vist – hun havde stundom en egen straalende Maade at se til Siden paa; hun kunde lægge sin Vifte saa kildrende fortroligt paa Armen og fæste sin Buket i Knaphullet med en saadan – halvt bly, halvt øm Hengivelse, som om hun gav sig selv med det Samme.

Men hun var et forvænt lille Vidunder, der ikke var fri for at være meget koket. Og han var en udstuderet Kurmager, der havde den stygge Vane at kikse med Øjnene til alle de kvindelige Skjønheder, han mødte paa sin Vej – lige fra Ammerne i Kongens Have, til Ministerens Datter ved Vinduet i Bredgade og Nonnerne paa Toldbodvejen.

Tilmed var han ingen Ting – uden sin Plejemoders Plejesøn. Og det var der endda særlig Indviede, som mente, var adskilligt mindre end slet ingen Ting.

Men altid saa' man ham slentre op og ned ad Østergade ved en Vens Arm, hilsende og smilende til hvert andet Menneske. Fra Theatrenes første Parketrækker kunde man bestandig se hans hvide Elfenbenskikkert drage langsomt hen over Balkonens Damer, dvæle et Øjeblik hist og her og gaa videre. Han spiste sin Frokost hos Gianelli, Middag hos Seekamp, var Abonnent saavel i Tivoli og Concert du Boulevard som i Dansesalonernes Gardinloger – og maître de plaisir1 hos Constance Rasmussen ved Nørrevold.

Han var en af disse Lykkens forkjælede Skjødebørn, disse mystiske, pludselig opdukkende Æventyrprinser2, der synes at leve en ende- og ørkesløs Glæde; men som dog mellemstunder kan vække dunkle Anelser om Æventyrets skjulte Gaader ved at standse den vildeste Fryd med et tungsindigt Smil, der synes forraade, at selv Lykke kan kjøbes for dyrt. –

 

Karsten Lunds saakaldte "Plejemoder" var den bekjendte Fru Brasen – bekjendt saavel for sine store Rigdomme som for sin store ...


Tête à tête, bogens tekst svarende til manuskriptets s. 1:

Det var den unge Fru Ringberg, der sad inde i det lille halvmørke Kabinet, hvis eneste Lysning var det dæmpede Skjær, der fra det tilstødende Værelse kunde trænge ind mellem en dobbelt Portieres tunge Folder.

Hun sad alene – mageligt tilbagelænet i Hjørnet af en lille blød Sofa.

Det højre Ben havde hun lagt op paa det venstre, hvis hvide franske Silkesko og blegrøde Strømpe stak frem mellem et Brus af Piber og Skjørter. Den hvide Brudekjole af blankt Silke var ligesom ikke helt udvoxet, og det manglende Liv erstattedes kun højst ufuldstændigt af et let Kniplingsnet, der sluttede i en stram Pibe omkring Halsen, og gjennem hvis stjernede Masker man mer end anede den yppige Barm og de faste, fyldige Skuldre.

Langsomt og tankefuldt sad hun og glattede Kjolen stramt omkring sit højre Ben, mens Foden slog Takt til Musiken fra Balsalen, der herinde – allerede stærkt afdæmpet ved først at passere to-tre store Værelser – ofte ganske overdøvedes af de Dansendes Latter og den opførende Herres tjenstivrige Haandsignal. Men ofte afbrød hun sine svævende Betragtninger ved at lægge Hovedet tilbage med en inderlig lang og lydelig Gaben.

Thi hun tænkte paa, at hun nu havde været gift i 6 Maaneder, og kunde ikke begribe, at hun havde holdt det ud.

Ingen skulde ellers beskylde hende for at være indtraadt i den hellige Ægtestand med overdrevne Forestillinger; derfor var hun egentlig heller ikke bleven skuffet. Hun havde kjendt Verden paa en Prik forinden, og beklagede kun disse naive Stakler, der endnu var taabelige nok til at tro paa Lykke her i Verden, og som ikke var saa fornuftige at indrette sig selv til resigneret at tage imod Livet, saaledes som det nu en Gang var, uden for megen Lamenteren.

Ogsaa hun havde danset, lét, været smuk, koketteret og moret sig; ogsaa hun havde ladet sig gjøre Kur til, knust Hjærter i Mangfoldighed, og selv været forelsket – dødelig forelsket. Men det hørte sig jo nu en Gang saadan til. Og dog havde hun ingen dumme Tanker om at ...

 

© Ophavsret: FB

 
[1] maître de plaisir: ikke understreget i ms. tilbage
[2] Æventyrprinser: Æventyrprindser (ms). tilbage