I en ung Dames Stambog

Husker du en Landsbyvise
om en Pige, som om Natten,
midt i mørkest Midnatstime,
skulde gennem Troldeskoven,
hvor de onde Aander spøger.
Bag hver Busk, i alle Toppe
pusled fælt de lodne Kroppe
som et Kryb af Djævelskab.
Fanden selv paa Hestefod
lured bag en mosgroet Rod.
Se! – Da løfter hun sin Stemme,
løfter i sin Angst sin klare skyldfri Sangerrøst —
og paa Stunden
al Slags Troldskab er forsvunden.

Kære Lise! Naar i Livet
mørke Magter om dig spøger
af hvad Navn, man nævne kan,
Dumhed, Daarskab, frække Venner,
Falskhed med de klamme Hænder
og den fromme Glans i Øjet,
Sladderen med Strikketøjet, –
husk da paa den Midnatsstund,
tænk paa Pigen, gør som hun!
Skræm alt Troldpak med den kække
glade Latter, som jeg kender.

1917?