Henrik Pontoppidan til Johannes Thrap-Meyer
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 31. oktober 1928
Jeg er ganske imponeret
31.10.28. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Hr. Joh. Thrap-Meyer.
Også jeg er bleven Patient (Galdesten), men forinden jeg lægger mig hen, må jeg sende Dem et Par Linjer med en fornyet – og forstærket – Tak for Deres Bog1. Ved nu at læse den i Sammenhæng har den gjort et endnu betydeligere Indtryk på mig end ved den første – og så ofte afbrudte – Gennemlæsning. Det er et√ højst ejendommeligt Værk. Jeg indser, at hvad jeg i mit sidste Brev til Dem skrev om Fortællingens Slutning, ikke passer. Den gamle 2 Erotiker brænder ud som et Lys, hvoraf kun den osende Tande tilsidst er tilbage. Det blaffer, men der foregår ingen Eksplosioner. For Lalla Kobroes Vedkommende er der – naturligt nok – ingen Afslutning, lige så lidt som for Dagny Linaaes og Jens Bings Vedkommende; men der kommer vel også en Fortsættelse. De to Kvinder, så forskellige de er, har De lige mesterligt levendegjort indtil de inderste Fibre. Den fuldblodige Lalla er vel nok den dybest sete, den, hvis Karakter og Natur er fremtryllet med den sikreste Intuition i alle dens mange Nuancer. Jeg er ganske imponeret. Som psykologisk Dissektor har De for Tiden næppe nogen Overmand her i Norden.
3 Jeg kan ikke slutte uden at bringe Dem min Lykønskning til Giftermålet2 og det nye Hjem. Om Ægteskabets Værdi som Institution står der jo stor Strid i Øjeblikket, noget, jeg godt nok kan forstå. Men hvorom alting er, så√ findes der foreløbig ikke nogen bedre Form for et Samliv, tror jeg.
Med alle gode Ønsker for Deres Fremtid!
Deres hengivne
H. Pontoppidan