Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Holmegaardsvej 2, Charlottenlund. 1. juli 1929

Tyskland som Malkeko


1st Juli 29.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Søiberg!

Nexø, hans unge Frue og lille Datter har i Dag været hos mig til Frokost. Jeg kan altså bringe en ganske frisk Hilsen fra ham. Jeg tror nok, at han havde savnet både Dem og mig ved Festen1 forleden. Men der var jo også andre af Indbyderne, der udeblev, således Forfatterforeningens Formand2, hvad der næsten var en Krænkelse. Arbejdernes Festlighed3 i Idrætshuset 2 og Fakkeltoget skal derimod have været meget vellykket. Hans tyske Frue gjorde et udmærket Indtryk. Til min Overraskelse talte hun allerede rigtig godt dansk; men det synes også at være begges Ønske at kunne bosætte sig herhjemme, såsnart han kan undvære Tyskland som Malkeko. Sin væsenligste Indtægt, siger han, har han foreløbigt af sine Foredragsrejser dernede.

I Dag blot denne korte Hilsen med Tak for Deres Brev. Mine Døtre er begge borte for Tiden, den ene på Fanø, den anden i Rørvig, men jeg skal bringe dem Deres Hilsen. Vil De selv hilse Deres Frue og Børn og tage min Lykønskning til Deres [fortsat nedad i venstre margin:] glade Arbejdsstemning – Gid den må vedvare!

[underskrift mangler]

 
[1] Festen: Martin Andersen Nexøs 60-års dag, 26.6.1929, blev fejret ved en fest på Bellevue Strandhotel i Klampenborg. Komitéen af indbydere bestod af: Jeppe Aakjær, undervisningsminister Borgbjerg, Henrik Cavling, Anker Kirkeby, Sven Lange, Sophus Michaëlis, Henrik Pontoppidan, Ove Rode, Johan Skjoldborg, statsminister Stauning og Harry Søiberg. Hverken Pontoppidan eller Søiberg var altså med til festen. tilbage
[2] Formand: Sophus Michaëlis. tilbage
[3] Arbejdernes Festlighed: fra festen i Klampenborg kørte Nexø til Idrætshuset i København til aftenfest. Første taler her var undervisningsminister Borgbjerg, der iflg. Politikens referat sammenfattede Skjoldborg, Aakjær og Nexø som repræsentanter for den sociale realisme:

De følger en Idé, har et Formaal, er derfor Optmister. Med disse tre Socialister i dansk Literatur bryder en ny Tid frem. Til sidst vender Hr. Borgbjerg sig mod Pontoppidans pessimistiske Spørgsmaal: Tiden har forandret sig for Arbejderne, men er de blevet lykkeligere? Jeg svarer ubetinget ja, sagde Hr. Borgbjerg, medens Forsamlingen tiljublede ham sit Bifald. Arbejderne nu er selvfølgelig lykkeligere end Proletarslægten før.

tilbage