Henrik Pontoppidan til Karen Pontoppidan
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 24. juni 1937

Barselaffærer

Kære Karen og lille Henrik!

Inden jeg forlader mit Vinterhi og tager til Rørvig, skal mine sidste Øjeblikke ^her√ vies jer to, som jeg nu så længe daglig har kigget ind til i Tankerne. Det var en uforglemmelig Oplevelse, da Frk. Larsen i Dag for 9 Dage siden kom ind i min Stue med din Moders Telegram. Jeg havde jo ikke ventet Begivenheden så tidligt og blev derfor straks lidt opskræmt. Hvad kunde der være sket? Men da jeg havde læst telegrammet, kneb det for mig at holde min Bevægelse i Tømme. Det er en af Alderdommens Skavanker, at man bliver så tilbøjelig til "at vande Høns", og Glædestårer er de allervanskeligste at holde tilbage. Min første Handling var iøvrigt at ringe til Moster Else, som senere på Dagen personlig indfandt sig med smukke Blomster, og vi drak din og Drengens Skål i en fin Sauterne, som jeg ^havde√ gemt til denne Lejlighed.

Forresten har du måske hørt, at vi også herovre har haft en Barselaffære, idet 2 Familjen Thomsen er nedkommen med en Professor¹. Helt uden Forudviden var jeg jo heller ikke ved den Lejlighed, og nogen Uro har jeg unægtelig gået i, indtil Spændingen igår udløstes, og jeg fik Vished for, at det var gået i Orden. Onkel Einar har i din senere Tid haft så megen Modgang og lidt så mange Skuffelser, at han dårligt havde tålt mere af den Slags. Men den Enstemmighed, hvormed Lærerrådet ved denne Lejlighed har udvalgt ham blandt de mange andre, var en glansfuld Oprejsning for ham.

Nu rejser jeg altså til Rørvig, foreløbig alene med Moster Else. Onkel Einar får først fri 1^st Juli, og Drengene² har endnu ikke helt overstået ^deres√ Examen, som forresten for begges Vedkommende er gået langt over Forventning. Men de har endnu et Par Fag tilbage og får først helt Ferie d. 2^den Juli.

Forhåbentlig har du det vedblivende efter Omstændighederne så godt, som det kan forlanges, og Drengen også. Vil du med et Kys hilse ham fra hans ældgamle

Oldefar.