Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 11. april 1938

digterisk Omskrivning


11.4.38.
Holmegårdsvej 2.
Chl.

Kære Ven!

Det var mere, end jeg havde Lov til at vente, at De trods Deres store Træthed skulde lade høre fra Dem i Anledning af den lille Smule Bog1, jeg sendte Dem. Men jeg blev glad ved igen at se Deres Håndskrift og fornemme Deres Stemme, som jeg nu så længe har måttet savne. Om Bogen bare dette: Jeg havde længe haft den liggende i min Pult uden at kunne bekvemme mig til at udgive den, fordi den syntes mig altfor bagatelagtig; men i et svagt Øjeblik gav jeg efter for Fristelsen til igen at give et Livstegn fra mig. Måske har√ jeg ingen større Grund til at fortryde det; men det er nu en Gang sin egen Sag med disse mange "Memoirer", hvor ældre Mennesker – i Almindelighed med stor Vidtløftighed – søger at delagtiggøre andre i deres Liv og Udvikling, hvad der kun i de allerfærreste Tilfælde har nogen virkelig Interesse. Sådan frembyder heller ikke mit Liv mange betydningsfulde Oplevelser 2 udover de rent intime, som man jo ikke kan fortælle om, i hvert Fald kun i en digterisk Omskrivning, og det har en Forfatter almindeligvis i Forvejen gjort. Det er da tvivlsomt, om jeg vil fortsætte med disse direkte Meddelelser om mig selv.

Det har glædet mig at se, at "Indenfor Murene" stadig holdes på Repertoiret. Atter i Søndags blev det spillet, og jeg har hørt, at der altid er fuldt Hus, når det opføres. Det er jo ellers denne Kaj Munk, som nu er bleven Publikums Favorit. Da jeg aldrig mere kommer i Teatret, ganske simpelt fordi jeg ikke kan høre et Ord der, kender jeg slet intet til hans Produktion. Da også mine Øjne er ret dårlige og ikke tåler megen Læsning, har jeg i det hele kun ringe Berøring med Literaturen og dens nyere Gerninger. Dersom De spørger mig, hvad jeg da får Tiden til at gå med, må jeg svare som vor fælles gamle Ven, den 94årige Galschiøt, der nu er fuldkommen blind: "Med ingeting, og det lykkes overraskende godt". Forøvrigt dyrker jeg Familjelivet, og har Glæde deraf. Børnebørnene vokser efterhånden op og begynder nu selv at stifte Familje. 3 Det summer omkring mig (i hvert Fald i Ånden) med glade Barnestemmer.

Vil De være så god at hilse Deres Kone fra mig. Jeg rejser nu snart til Rørvig, der er bleven min stationære Plads til Sommergræsning. Også Fru Reumert beder jeg Dem overbringe en Hilsen fra mig med min Tak for hendes elskværdige Besøg forleden. Og modtag endelig selv de bedste Ønsker fra

Deres gamle Ven
Henrik Pontoppidan.

 
[1] Bog: Arv og Gæld. tilbage