Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
26. marts 1935

en genvunden Skaberglæde

26.3.35.

Kære Ven!

At jeg blev glad igår, da det meddeltes mig, at De nu var kommen tilbage til Deres Hjem√ og tilmed havde medbragt et stort Digt, offenliggjort i "Politiken", behøver jeg vist ikke at forsikre. Da jeg ikke holder "Politiken" måtte Frk. Larsen helt ind til Byen for at få fat i Bladet, og min forventningsfulde Glæde over Tilbagekomsten blev forøget yderligere under Læsningen af det skønne og betydningsgfulde Kvæde1, der sikkert må have gjort stærkt Indtryk på mange andre end mig. 2 Det taler om en lykkelig Helbredelse, en genvunden Skaberglæde og formende Evne, der snarere er vokset end formindsket under den lange Dvaletilstand. – Nu glæder jeg mig til, at vi snart vil kunne mødes igen. Jeg har haft en Snært af Influenzaen, som så mange andre, og lider endnu noget under dens Eftervirkninger. Men det vil sikkert snart være overstået.

Vil De hilse Deres Frue og takke hende for Opringningen. Og så endnu en Gang: velkommen tilbage!

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Kvæde: højtideligt digt; kvad. Se ODS. tilbage