Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
13. maj 1932
skelne mellem det brugte og det ubrugte
13.5.32.
Kære Galschiøt!
Blot en lille Pinsehilsen med en Tak for Deres sidste Brev. Dersom jeg havde kunnet tage mod Vilh. Andersens Indbydelse til at tilbringe Pinsen i Fredensborg, havde jeg nok – ligesom sidst – gjort en Afstikker derfra til Helsingør; men jeg må desværre så vidt muligt holde mig til den horizontale Stilling af Hensyn til Galdestenenes Tilbøjelighed til at spasere omkring i Galdegangene og gøre sig udtilbens dèr. For 21 År siden, netop i Begyndelsen af Maj, lå jeg på Rigshospitalet og fik nogle Stykker af dem pillet ud; men nu er altså en ny Yngel i Fremvækst derinde i det dunkle.
Det glædede mig, at De var tilfreds med Prøverne på min Hjernekistes dog temmelig mølædte Indhold. Jeg fortsætter Oprydningen; men Vanskeligheden for mig ligger især i at skelne mellem det brugte og det ubrugte, og af det 2 sidste alligevel at bringe en Helhed tilveje, skønt det kun er Stumper. Men det er vist for Resten en Fordom, at der absolut skal være Sammenhæng i den Slags Skildringer. De må vistnok helst minde om de meget√ moderne livligt brogede Tæpper, der kaldes Kludetæpper, og som på samme Måde tilvirkes uden Plan af alle Slags Pjalterester.
I Dag har vi fået en dejlig Regn; den trængte vi til. Følger der nu Varme efter, har vi meget at glæde os til. Einar og Else tager vistnok til Rørvig, og Rohdes er i Syden, så jeg bliver desværre helt alene i Pinsedagene. Jeg antager, at De for Deres Vedkommende får fuldt op af Gæster, og at Frk. Pansch har travlt.
Jeg sender Dem og Deres Have og hele Reberbanen en længselsfuld Hilsen.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.