Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 10. december 1923
vi er med i Takken
10/12 23. |
Overg. n. V. 15. |
Kære Galschiøt!
I Morgen har De altså Fødselsdag, den sidste med et Syvtal i, indtil De nåer de 87. De kan fejre Dagen som en Triumfator, lavrbærkranset og ombølget af Virak. Vi tager Del i det almindelige Leveråb, og det med fulde Lunger og af hele vort Hjerte. De har jo selv ment, at vi ikke skulde overbringe vore Lykønskninger personlig men hellere vente til en anden Dag, når der er mere Lejlighed til at få en god Reberbane-Passiar ude og inde. Jeg for mit Vedkommende kunde nu heller ikke være√ kommen med, da jeg netop står foran en fornyet 2 Optræden som Forsøgskanin på Skt. Elisabeths Hospital; hvorefter jeg håber at kunne få en nogenlunde fredelig Jul. Iøvrigt har vi det godt, og det glædede os meget af Deres Brev til min Kone at mærke, at De også er rask og altså nu kan forlade Støvets Tiår uden et Alderdomsmærke hverken på Legeme eller Sjæl. Der er da virkelig al Grund til at lykønske.
Jeg veed, at vi i Morgen Aften vil være lidt sørgmodige ved Tanken om Gratulanternes glade Fest hos Dem. Vi sender en Hilsen til hele Kresen; og når vor gode Ven Apotekeren1 rejser sig og udbringer Deres Skål i en √ Tale, der er krydret med muntre Citater, så er også vi med i Takken for godt og trofast Venskab.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.