Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Svendborg. 31. oktober 1917

Einar hjemført Petroleum

Wandalls Hotel, Svendborg
[Hotellets brevpapir]
31t Oktb. 1917.

Kære Galschiøt!

Først må jeg sige Dem Tak for Deres Brev, skønt dette jo tilintetgjorde mit Håb om at se Dem her i Svendborg. Jeg vilde gerne have gjort nogle lange Spasereture med Dem i Skovene her omkring som i sin Tid i Tyringe1, hvor vi altid underholdt os så godt; men jeg indrømmer, at Vejret ikke har holdt, hvad det en Tid lovede. De enkelte smukke Dage, vi har haft, har vi i hvert Fald her på Fyn måttet betale med en syndig Mængde Regn og Blæst, og jeg skal også tilstå, at jeg undertiden har følt det lidt nedslående at sidde her i et halvkoldt og ret uciviliseret Hotelværelse udelukkende henvist til mit eget Selskab. Men nu er jeg begyndt på en ny Bog, og får jeg først Gang i Arbejdet, skal Tiden nok gå for mig trods de vintermørke Dage, der nu forestår.

Til min Forundring har jeg hørt, at Einar har været i Helsingør 2 og bl. a. hjemført den Petroleum, jeg havde bedt Dem gøre mig den Glæde at anvende til Opvarmning af Deres Badeværelse. Det er naturligvis sket ganske uden mit Vidende, og Einar har altså ikke vidst, at der var disponeret over den. Det er en meget flov Historie for mig, og jeg begriber i Grunden ikke, at min gode Svigersøn sådan har taget for sig af Retterne uden i Forvejen at sige et Ord derom hverken til mig eller min Kone. Men Folk bliver i denne Tid som tossede, når det gælder Petroleum.

Hvad Pakken med Sølvtøjet angår, så har jeg underrettet min Kone, fra hvem den jo er kommen. Der er vist forresten ingen, der veed, hvad der skal være i den. Store Værdigenstande er det i hvert Fald ikke.

Det er værre, at jeg virkelig har ladet Solen stå op i Vest – efter hvad De siger. Men det vil sikkert fremgå af ved en Sammenligning med Bogens første Udgave, at det er en Trykfejl. Det vilde have været mig ganske umuligt at skrive det. Men der er desværre mange af den Slags Sætter-Vittigheder i Bogen, fordi jeg først på et sent Stadium blev klar over, hvorledes man i et moderne Trykkeri foretager Rettelser i Satsen. Såsnart blot et enkelt Bogstav skal forandres, støbes hele Linjen om, og sker dette i en 2d Korrektur, som ikke bliver revideret, kan der indsnige sig de hæsligste Fejl.

Min Kone synes at trives ganske vel på Hospitalet, skønt man vel ikke endnu kan tale om nogen tydelig udtalt Fremgang. Men forhåbenlig kommer den en Gang, måske som et Resultat af Kulsyre-Badene.

De venligste Hilsner!

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Tyringe: HP var på Tyringe sanatorium i september 1915. tilbage