Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Ahlmanns Allé 4. 20. september 1911

Til Paris vover jeg mig ikke

Ahlmanns Alle 4.
Onsdag. [20/9 11¹]

Kære Galschiøt!

Det er nu afgjort, at vi rejser herfra og midlertidigt opløser Hjemmet. Vi har fået vor Lejlighed her udlejet til en anden mod et Tab af 100 Kr for den Tid, vi endnu var bunden til den, og om 3 Uger – den 12^d Oktb – kommer Flyttefolkene. Vi tager da med Tak mod Deres Tilbud at huse vort Indbo under vor Fraværelse. Den 13^d skal det efter Pakmesterens Mening kunne være i Helsingør. Til den Tid er Else sandsynligvis allerede i England, min Kone bliver foreløbig her i Byen for sin Skulders Skyld og flytter ind i et Pensionat ved Marmorkirken. Jeg selv – ak ja, jeg tæller vel en Dag på mine Knapper 2 for at få afgjort, om jeg skal rejse nordpå eller sydpå. I Italien er der jo Kolera, og i Tyskland bliver det jo snart Vinter. Til Paris vover jeg mig ikke på Grund af Sproget. Altså bliver det måske Norge, måske Schweiz, måske Wiesbaden.

Jeg har endnu ikke fået sagt Dem Tak for de gode Dage i Paradiset. Vi skiltes i Hornbæk, hvor jeg havde det pudsige Tilfælde at møde den smukke unge Frue, vi netop havde sagt Farvel til, inde hos Brünniches², ja hun var den første jeg så' derinde, så jeg næsten troede, at jeg var gået fejl. Det viste sig, at hun var kommen til Hornbæk for at være Gæst der i Huset; men ikke desmindre gav jeg Afkald på at indlogere mig dér og rejste hjem samme Aften.

3 Vi ses altså igen den 13^d Oktb, i Fald De til den Tid er hjemme. En hjertelig Hilsen fra os alle.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.