Henrik Pontoppidan til Georg Brandes
Sendt fra Snekkersten. 5. november 1913

at rødme på Menneskehedens Vegne

Snekkersten
5.11.13

Kære Georg Brandes!

Først iaftes kom jeg hertil fra Rørvig. Jeg måtte blive deroppe endnu en halv Snes Dage for at få et Arbejde færdigt, og nu kan jeg ikke komme til København før i næste Uge engang; men forhåbenlig kan jeg dog endnu få Lejlighed til at hilse på Dem, inden De rejser til England. At det blev Dem forment at betræde den hellige russiske Jord læste jeg til min Forfærdelse umiddelbart efter, at jeg sidst havde skrevet til Dem. Forhånelsen kan De smile af; men Forbudet har sagtens foruden 2 Ærgrelsen voldt Dem økonomisk Tab. Alligevel måtte jeg midt i min Forfærdelse næsten glæde mig over, hvad der var sket. Det er den Slags Begivenheder, der dog måske kan få en og anden til at rødme på Menneskehedens Vegne og muligvis endog kan få deres1 hjemlige Uvenner til at skamme sig et Øjeblik.

Jeg har for Vinteren2 slået mig ned her i et pænt Hus lige ved Stationen. Både min Kone og jeg har nu været omflakkende Folk et Par År og er derfor glade ved igen at have Foden under eget Bord. Vi håber, at De engang vil besøge os. Rejsen hertil varer ikke meget længere end en Sporvognsfart fra Øster- til 3 Vesterbro, og vi bor, som sagt, umiddelbart ved Stationen.

Vi sender begge Hilsen!

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.

 
[1] deres: der må være tale om en fejskrivning for Deres – ellers giver det ingen mening. tilbage
[2] for Vinteren: Pontoppidan kom til at bo i villaen på Snekkersten Stationsvej i hele fire år. tilbage