Henrik Pontoppidan til Vilh. Andersen
Sendt fra Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. 20. september 1933

pådraget mig en Slags Influenza


20.9.33.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund

Kære Vilh. Andersen!

Til Trods for, at Hoffet forlængst er draget bort fra Fredensborg og Byen velsagtens igen er kommen i Dagligdragten, har jeg ikke været hos Dem, hvad jeg dog havde glædet mig så meget til. Men jeg er ikke rigtig rask, og på Grund af mine mange Smerters Art og Sæde frygtede jeg for en Genopblussen af mine gamle Galdestensplager. Igår blev jeg imidlertid grundig undersøgt af min Svigersøn, der erklærede mine indre Organer for at være all right. Derimod havde jeg pådraget mig en Slags Influenza, der kaldes den bornholmske Syge og ytrer sig 2 ved en pinagtig Ømhed i Muskelvævene på Bryst og Ryg. Helst skulde jeg blive liggende i Sengen og udsvede Dårligheden; men da jeg ingen Feber har, nøjes jeg med at indg[n]ide mig med Kamferspiritus, skønt det lugter forbandet.

Al denne Snak for at forklare, hvorfor De ikke har set mig i Vedbendhuset i de skønne Sensommerdage, vi har haft, og som vilde have egnet sig så godt til Besøget hos Dem. Iøvrigt blot en hjertelig Hilsen til Fruen og Dem selv fra

Deres hengivne
H. Pontoppidan