Sophus Schandorph

(1836-1901). Om hans liv og forfatterskab i almindelighed henvises til Sten Rasmussens portræt i Arkiv for Dansk Litteratur.

Noget af det første Pontoppidan har læst af Schandorph kan have været fortællingen "En fattig Drengs Ungdomseventyr" der stod trykt i Ude og Hjemme i december 1878 (før den indgik i Fem Fortællinger, 1879). Personligt bekendtskab gjorde de sandsynligvis under selskabelige samvær hos Otto Borchsenius. Skal man tro Arv og Gæld, skete det dog først efter festen for Hostrup den 27.1.1881: her kendte han kun Schandorph "fra Billeder". Derefter besøgte han også ægteparret Schandorph i deres lejlighed i Frederikborggade1. Trods sin ganske hårde litterære kritik af ham, gav Pontoppidan, i sine breve, også udtryk for varme følelser, og det kan undre at han i Arv og Gæld alene omtaler ham som "den joviale Tyksak". Den litterære kritik har villet se Schandorph karrikeret i figuren Reeballe i Lykke-Per. Som for- og modbillede til denne roman har Schandorphs Thomas Fris's Historie (1881) virket.

Pontoppidan har meget omfangsrigt anmeldt en af Schandorphs romaner, Birgitta Skæbne; mere kortfattet hans første erindringsbind Oplevelser (1889).

 
[1] Frederiksborggade: se SSs Oplevelser bd. II, 1898, s. 199-200, der blandt gæsterne også nævner Drachmann, Borchsenius, Gjellerup og Carl Michelsen som HP vel kan have truffet her. tilbage