Marie Oxenbøll og hendes breve

Henrik Pontoppidans mor, Birgitte Marie Christine Oxenbøll, f. 30.12.1824, var datter af den senere byfoged i Vordingborg, Morten Oxenbøll (1796-1868)1, og det var her hun i maj 1844 blev gift med Dines Pontoppidan (1814-79), hvem hun i et 35 år langt ægteskab fødte 16 børn. Denne store børneflok holdt hun sammen på også efterhånden som de rejste hjemmefra til uddannelse eller giftermål. Søndag eftermiddag og aften blev gerne brugt til at skrive breve, og hun gav udtryk for sin utilfredshed når ikke brevstrømmen gik begge veje. Helst havde hun skrevet til alle hver uge, men overkom det ikke. Til gengæld blev breve sendt videre imellem familiemedlemmerne, og de nåede ikke altid tilbage til den oprindelige modtager. Marie Oxenbøll døde2 14. januar 1888, og det seneste bevarede brev er fra juleaften året før. – På dette netsted omtales hun som brevforfatter overalt ved sit kaldenavn+fødenavn: Marie Oxenbøll.

Alt tyder på at også Henrik Pontoppidan var med i denne brevstrøm3, skønt kun et enkelt af disse breve er bevaret for eftertiden – fordi det endte hos søsteren Margrethe Jespersen. Sine øvrige breve til moderen/forældrene har Henrik Pontoppidan fået tilbage efter moderens død og destrueret, som det, i hvert fald fra et vist tidspunkt, var hans vane4. Bevaret er til gengæld i stor mængde hendes breve til de ældre brødre, først og fremmest Morten, og til datteren Margrethe, gift Jespersen. Disse breve fortæller ikke alene hist og her direkte om Henrik Pontoppidan; de er en enestående kilde til at forstå det præstehjem han voksede op i. I adskillige tilfælde citerer moderen desuden Henriks breve til de andre søskende, og herfra kender vi enkelte stumper af hans breve til moderen, som i øvrigt må formodes at have være lige så talrige som de øvrige børns.

De mange breve viser hvor djærv, humoristisk og skarpsindig hendes karakter var. Milevidt fra den klynkende fromme og evigt bebrejdende Kirstine Sidenius i Lykke-Per der af så mange er blevet opfattet som et portræt af forfatterens mor. Hvilket dog ikke forandrer at Pontoppidan (næsten) gav Fru Sidenius et af sin mors mellemnavne (Christine) som fornavn, ligesom der er adskillige ydre træk fælles mellem de to og deres historie.

Brevene har i to omgange været genstand for partiel offentliggørelse. Første gang var da en svigersøn af Margrethe Jespersen, den pensionerede biskop Hans Øllgaard i en artikel i Vartovbogen i 1962, s. 64-87, bragte uddrag af brevene til Margrethe. Anden gang var da Henrik Pontoppidans nevø, psykiateren Ib Ostenfeld, i 1980'erne udgav to små bind uddrag af brevene dels til Morten, Knud og Erik, dels til Margrethe. Mens han havde direkte adgang til de førstnævnte, var det en fejlfyldt afskrift i uddrag med moderne retskrivning der lå til grund for hans anden udgivelse. Mens Øllgaard gennemgående citerer korrekt, er Ostenfelds tekst og ikke mindst hans dateringer og noter højst vildledende, og mere end én litterat er ført bag lyset af dem.

Henrik Loft Nielsen har indskrevet, dateret og annoteret de mere end 250 breve.

 
[1] Oxenbøll: Familienavnet går tilbage til bondesønnen, præsten Jens Olsen (1715-75), født i landsbyen Oksenbøl nær Vestervig i Thy (og ikke så langt fra hvor HP lader Lykke-Per ende sine dage) hvorfra han tog sit nye efternavn i et lidt forfinet udgave: Oxenbøll. tilbage
[2] Marie Oxenbøll døde: Talerne ved hendes kiste i København 16.1.1888 og ved hendes begravelse i Randers 21.1.1888 er trykt i et hefte: Til Minde om Marie Pontoppidan. tilbage
[3] HP med i denne brevstrøm: jf. f.eks. Dines Pontoppidan til datteren Margrethe 13.7.1876: "Hans Breve skulle blive sendte som Henriks gjennem Erik til Dig" eller Marie Oxenbøll til Margrethe 2.8.1873: "Vi fik paa een Gang Brev fra alle vore fraværende Sønner". tilbage
[4] destruerede breve: Udelukkes kan de dog ikke at (også) datteren Else Thomsen efter faderens død har destrueret sådanne breve. I familien vides det at hun gjorde det med andre breve. Jf. HP til Galschiøt 12.7.1933. tilbage