Valdemar Thorup til Johan Rohde
Sendt fra Helsingør. Juni 1879
Glem ikke Pontoppidan
Helsingør d. — [juni 18791]
Kære gamle ven
Det er urigtigt af mig slet ikke at underrette dig om, hvorledes det staar til med mig, men jeg har stadig væntet paa, at det skulde blive mig muligt at skrive et virkeligt brev. Da det imidlertid lader til, at jeg har skrevet mine sidste breve i denne verden, vil jeg skynde mig at underrette dig om, at jeg har holdt sengen siden fredagen før pinse2, fræmdeles, at der nu ikke er tale om et anfald med ro efter i flere dage. Nej, den dag jeg slipper med et par timers smærter, er jeg meget heldig. 2 – 3 – 4 – 5 anfald eller stadige smærter hele dagen er det sædvanlige. Jeg er lige ved at blive gal, og vilde ønske jeg kunde blive det. Af og til lindrer den voldsomme feber ved nogenlunde at tage bevidstheden 2 fra mig. Men det er dog sjældent den magter det. Min svoger3 ved jo som bekendt ikke, hvad sygdommen er, og det par forsøg, han har gjort, har kun forværret sygdommen. Nu har han opgivet ævret.
Hils din mor og far samt alle derhjemme. Glem ikke Pontoppidan. Hans far er jo nu død. Gid jeg var det samme.
Din
Valdemar Thorup
