Valdemar Thorup til Johan Rohde
Sendt fra Helsingør. 21. april 1879
kasteller i luften
Helsingør d. 21de april 1879
Kæra, vakra vännen min!
Du maa dog endelig ikke tro, at jeg, fordi du rækker mig en hjælpende finger, strax vil ha hele haanden. Du lovede mig at besørge bogen for mig saa hurtig, du kunde; men at du derfor strax skulde springe afsted som en potte paa tre tæer, kastende alt dit eget til side i hui og hast, det var minsandten ikke min mening. Tværtimod! Din store hurtighed overraskede mig paa det behageligste ligesom din dom om arbejdet. Samme ævner jeg ikke mere at kritisere enten pro eller kontra. Det gaar mig hér som sædvanlig. Bagefter finder jeg, at det hele er noget ævl, som jeg undrer mig i høj grad over, at jeg har kunnet skrive. Kun dets korthed blev skyld i, at jeg fuldførte det. Skulde det muligvis gaa det store B. ligesom mig, vilde det derfor paa ingen maade overraske mig; men alligevel vilde jeg beklage det meget; thi saa er jeg igen kastet ud paa livshavets vilde vover uden kompas og ror som en overkomplet, der ikke alene ikke véd, hvad han skal 2 gribe og gøre i, men som rimeligvis aldeles ikke ævner at gribe og gøre i nogetsomhelst. Sé det sidste er humlen, og jeg skal aldrig fragaa, at samme mulighed i en uhyggelig grad spøger i min hjærne og i en furst1 omstyrter alle mine smukke "kasteller i luften", som en vis mand siger. Imidlertid har jeg foresat mig at hænge i, saa vidt som det staar i min magt, og som bevis vil jeg medsende følgende, i øvrigt temmelig maadelige oversættelse af Goethes "Erlkönig", som jeg beder dig prøve først hos "Nær og fjærn", siden "Ude og hjemme". Naar det saa er bleven hjæmsendt ogsaa fra sidstnævnte blad, vil jeg testamentere dig det som evig arv og eje. Det synes jeg er ganske kønt af mig. Altsaa:
Elverkongen
efter Goethe
(saa vidt mulig oversat med særlig hensyn til Schuberts musik)
Hvo rider saa sent i stormfuld nat?
En fader haster afsted saa brat
(Hvo rider afsted saa sént i mulm og blæst?
En fader er nattens tavse gæst.)
Sin søn han bærer paa i stærke arm
Og trykker ham varsomt og ømt mod barm.
"Min søn! Hvi skælver du bange og bleg? –"
"Sér Elverkongen, min fader, du ej? –
3 Med mægtig fjerbusk, krone og fløjl? –"
"– Min søn! Det er kun tankegøgl."
"Du skønne søde barn! Kom, følg med mig!
Saa skønne lege jeg leger med dig.
Af blomsterklynger er stranden fuld.
Min moder har mangen kjortel af guld."
"Min fader, min fader! O, hører du ej?
saa sagtelig kalder og lokker han mig."
"Vær rolig! – Vær blot rolig, min glut!"
Et vindpust har vej i løvet sig brudt."
"Du herlige dreng! Vil du med mig gaa,
Dig pleje more skal mine døtre smaa.
De boltre sig lystig i natlig vind
og vugge og danse og synge dig ind."
"Min fader! Min fader! O sér du ej hist?
Elverkongens døtre er det forvidst."
"Min søn, min søn! Jeg sér det saa grant!
Det er kun de graalige engtaagers tant."
"Jeg elsker dig – din skikkelses lysfagre pragt!
Og er du ej villig, saa bruger jeg magt."
"Min fader, min fader! Han griber mig fat!
Elverkongen har dræbt mig i nat!"
Men faderen gruer. Han rider med hast.
Det gispende barn han omslynger saa fast.
Sit hjæm han naar med møje og nød,
Men i hans arme hans søn var død.
4 Vil du saa skrive det af efter den gamle skrivemaade2, for den maa jeg desværre erklære mig inkapabel til at haandtere med den nødvendige færdighed. Det er mig umuligt at skrive en eneste linie uden at begaa bommerter. Du behøver ikke at faa afskriften verificeret. Jeg har ubetinget tillid til dig. Medfølgende 8 øre ere at anvende til løgn og omkostninger, og under værket sættes C. B.3 med din addresse. Det hele haster aldeles ikke.
Du skriver ikke det mindste om hin store skønaand oppe paa den røde gaard4. Naar han fallérer, saa lad mig det vide, at jeg kan fælde en rimelig taare over mine 27 kr og 50 øre, hvormed han haver beriget sig af min kapital i løsøre inde i dette røde Babel. Skulde du se ham, saa hils ham, at der ligger brev for tur til ham i disse dage; men muligvis bliver det forsinket paa grund af vejrliget (mit befindende.)
Hilsen fra géntleménnen5, hans far og hans mor samt din udi bestandighed o.s.v.
Valdemar Thorup.
stud. juris.
