Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Gl. Skagen. 12. november 1921

hele mit Væsen lytter

Gl. Skagen 12/11 - 1921

Kære Henrik Pontoppidan!

Hjærtelig Tak for "Højsang"! Jeg har været saa optaget af den sidste af mine Historier og Korrekturen, at jeg først har faaet den læst nu! Vi har siddet herude i vort lille Hus og læst den højt om Aftenen og det har været en virkelig Nydelse for baade min Kone og mig! Den ejer Deres Hovedværkers Stil og Væsen; den virker paa mig som en Væssesten, hvorpaa De har slebet Deres "Redskaber"; før De tog fat paa Deres det√ store Arbejde. Overalt ser man Mesterhaanden, dybe, sikkre og hensynsløse Snit; hver Gang jeg læser noget af Dem, bliver jeg dybt betaget – det er ligesom hele mit Væsen lytter; jeg tror det er paa den Maade, de musikalske lytter til den store Musik; det er ligesom noget dannes og beaandes inde i mig – Der kommer en anelsesfuld Fornemmelse over mig√ af, hvordan det rene, enkelte og store skal være. Det er paa underlig Maade og ad underlige Veje, at De paavirker mig – det er maaske ikke saa næmt at faa øje paa i mine Bøger, men i Virkeligheden er min Gæld til Dem forfærdelig stor! Over de bedste Steder i min Produktion svæver noget af Deres stærke, høje og redelige Kunstnersjæl – og det er min Lykke! Jeg kan ikke tænke mig 2 hvorledes min Udvikling vilde ha formet sig, for mig hvis ikke jeg havde været Genstand for Deres Omsorg og Venskab, der har været for mig som Sol og Regn! Til den sidste Stund i mit Liv vil jeg være Dem taknemlig og hengiven!

Nu endelig er vi ved at bryde op – midt i næste Uge rejser vi herfra til Hillerød. Det har været en skrækkelig Tid heroppe under Stormen og Ulykkerne – men baade Børnene og vi begge har klaret os godt! Dog nu begynder vi at længes efter mildere Tragter!

Jeg tænker mine Fortællinger kommer i Løbet af en Halvsnes Dage! "De Levendes Land" i den nye Udgave faar en udmærket Modtagelse, Valdemar Rørdam har skrevet en begejstret Artikel i København1 – men i de øvrige Hovedstadsblade har der kun været mindre Notitser!

Jeg har altsaa indsendt min Ansøgning om "Det Anckerske Legat". Otto Borchsenius har skrevet til mig, at Micaelis arbejder for, at Skjoldborg skal ha det, men Karl Larsen vil ikke være med dertil! Jeg fatter ikke, at Skjoldborg ikke allerede har haft det – det gør mig ærligttalt ondt, om jeg skulde komme til at gaa ham i Vejen! Men jeg tilstaar, at jeg alligevel er af den Mening, at den yngre i dette Tilfælde maa gaa forud for den ældre. For mit Vedkommende staar jeg maaske over for den vigtigste Udviklingsperiode i hele mit Liv – Paa alle Maader føler jeg Trang til at komme ud; nu har jeg Tid til det; mit Sind ligger ligesom brak og samler Kræfter, før det for Alvor skal tage fat igen! Jeg vil saa gerne ud at faa personlig Føling med Verden, Mennesker og Forholdene, før jeg begynder paa mit næste store Arbejde! Hvis De kan hjælpe mig, saa beder jeg Dem om at hjælpe mig! Jeg tror, hvis De talte med Michelis og skrev et Par Ord til Karl Larsen, at jeg vilde have gode Chanser! Jeg fik det Indtryk af Karl Larsen, at han i høj Grad ville sætte Pris paa en Udtalelse af Dem! Men maaske har De Deres Grunde og De maa ikke føle Dem presset til at gøre noget somhelst!

Med mange Hilsner

Deres hengivne
Harry Søiberg

 
[1] artikel i København: 26.10.1921. tilbage