Johan Skjoldborg til William Waagner
August 1918

Digtekunsten som et Livskald

[påført med anden hånd:] Bilag 2

Kære William Nielsen.

Allerførst Tak for Deres Brev. Det er jo noget af et Æventyr De er ude paa. Jeg forstaar godt, at De ønsker at komme hjem med et Bevis for, at De allerede har præsteret noget og at det ikke altsammen ligger i Drømmen og Fremtiden. Det er meget naturligt og De staar stærkere der hjemme – i al Fald foreløbig. For hvis nu Deres Ting kommer ud og bliver rakket ned af Pressen, saa er Situationen jo den samme igen for alle Skeptikerne.

Men jeg synes virkelig De har allerede haft Udbytte af Deres Rejse og det vil den der føler Kaldet altid ha' naar han har tillige den tilstrækkelige Energi. Jeg tror De har begge Dele og derfor tror jeg paa Deres Fremtid. Og derfor gentager jeg mit Ønske til Dem da De gik at jeg ønsker Dem den Energi uden hvilken det store aldrig naas hverken i Kunsten eller i Livet.

Og De skal se der bliver nok at slaas med – og mest med Deres egen Pen, for den vil ikke altid den Vej De vil. Men da jeg kender 2 Vanskelighederne er det mig en stor og udsøgt Glæde at erfare at De paa denne Deres første egentlige Vandring ud i Verden har faaet Solstraaler over Deres Vej.

Man kan ikke leve uden Sol.

Og ikke jeg alene men min Svigermoder og jeg tilsammen sidder her og taler om og glæder os over Deres første Skridt paa Digterbanen idet vi minder Dem [om] at De aldrig maa tabe Guldæblet som De usynligt bærer√ i Deres Haand og at den oprigtige og ædle Kærlighed til Digtekunsten som et Livskald et helligt Livskald maa udfolde sig i Deres Liv til stor og skøn Rigdom.

Lad mig nu snart høre fra Dem igen. Jeg maa følge Deres Færd og Flugt og se hvordan Vingerne kan vokse paa den unge Sanger.

Med disse Ord sender jeg Dem en

hjærtelig Hilsen
Deres
Johan Skjoldborg