Ingeborg Maria Sick til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Pile Allé 19. 9. juni 1929
Armenerne og Verkade
19 Pile Allé 9-6 [årstal tilføjet med anden hånd:] 1929
Kære Dr: Henrik Pontoppidan.
Undskyld, at jeg besværer Dem med et Par Linier, fremkaldt af Deres elskværdige Brev – som jeg beder Dem modtage min bedste Tak for!
De skriver i Anledning af min sidste Bog: "Om der maaske ogsaa hist og her kan være Overdrivelser i Skildringen" … Gid der var! Men – som Gladstone har sagt: "det frygtelige er, at Beretninger om den armeniske Terror ikke en Gang kan overdrives, fordi Virkeligheden altid overgaar 2 vore vildeste Fantasier." – Mine Hjemmelsmænd er Øjenvidner, ædruelige og troværdige. Og selv var jeg jo dernede ifjor – har set disse Mennesker, der endnu er mærkede af Tortur og Vold og hørt dem fortælle – hvad jeg ikke har turdet gengive. Nej, jeg har fortiet, mildnet og dæmpet. Dels fordi jeg næppe taaler at skildre det værste, og dels fordi jeg ved, at det skræmmer Folk fra Læsningen.
Ganske naturligt vægrer man sig ved at tro det muligt – selv om man ved, at vi Mennesker ikke er gode, eller ikke har fast Stade i det gode, som er i os. 3 Men der er jo en ond Magt i Verden – og dens værste Udslag er det onde Mirakel. Siden det blev mig klart, har jeg ønsket at skrive en Bog med den Titel. Har man oplevet det, føres man ind i den værste Kamp – den, man da maa kæmpe for at fastholde, at det gode Mirakel er det stærkeste. – –
Jeg er glad for det, De siger om Karen Jeppe! Hun er virkelig beundringsværdig. Det var mig ikke let at skrive om hende da hendes Naturel staar mit saa fjærnt; jeg var mer end betænkelig derved. Min "meget læste Bog" om Mathilda Wrede sætter jeg selv ikke særlig Pris paa. Maaske jeg ikke har magtet Opgaven. Hun var en betydelig kristen Personlighed, 4 og hendes Død1 sidste Jul var en Helgens. Hun "tager" Publikum langt mer end K.J. Hos dem begge savner jeg, trods alt det, jeg ser op til, lidt af Kvinden. "Héloise" staar mig nærmere.
Tak for Deres Hilsen til Dom. Willibrord Verkade, som det skal være mig kært at overbringe, hvis blot jeg træffer ham. Muligt lykkes det, da jeg er der med en katolsk Dame, som kender en Del af Benedictinerne.
Undskyld den gyselige Skrift – jeg staar paa Hovedet i Kuffe[r]t! En hjærtelig Hilsen sendes Dem af
Deres hengivne
Ingeborg M. Sick
