Sophus Schandorph til Georg Brandes
Sendt fra Lyngby. 21. december 1899

dog en Karl med Rygrad

Lyngby. 21 Dec 1899 10

Kære Ven,

Det er ikke, fordi jeg har noget at sige, at jeg skikker Dig disse Linjer, det er blot for at konstatere, at jeg lever og tænker paa Dig. Lever ja — taliter qualiter, som afdøde Brøchner plejede at sige, men hvorfor fortsætte derom.

Jeg kommer sjælden til København. Byen bliver mig mere og mere led. Jeg behager mig mere og mere i Ensomheden.

Tak for Artiklerne fra "Tilskueren". Her har Du en efter fattig Lejlighed. Jeg haaber, at Du fra Hegel har modtaget et "stort Utuske" af en Bog — saadan en stor Familiekalvesteg til at skære Skiver af.

Dine Ord om Nietzsche har i høj Grad interesseret mig og gjort mig vemodig. Det har været en højbaaren Karl! Er nu hans Værk glemt i Tyskland som var det skrevet i Sandet. Er det sandt, som der staar hos Menandros "den, hvem Guderne elsker, dør ung"2 Han er jo værre end død, samme udmærkede Mand. Jeg elsker ham maaske, fordi han havde Alt, hvad jeg har savnet.

Endelig volder Pontoppidan — fra hvem jeg stundom faar en elskværdig lille Billet, mig megen Glæde i min Ensomhed — ikke fordi jeg egenlig beundrer Alt i hans Lykke-Per, men det er dog en Karl med Rygrad. Ligeledes har jeg Fornøjelse af Gustav Wied for hans herlige haanske Mod og Fanden i Voldskhed. Mindre af andre ny Komikere med deres minutiøse Studium af Sjoverjargonen1, som jeg nok kan lide, men som falder mig for Brystet, naar man søger at efterskrive den orthografisk. Jeg synes, Antydninger maa være nok.

Nu blot glædelig Jul og de varmeste Ønsker for Dig fra Ida og

Din gamle Ven
Schandorph.

 
[1] Sjoversjargonen: SS må hentyde til Karl Larsen. tilbage
[2] teksten er i brevet gengivet på græsk. tilbage