Johan Rohde til Axel Pontoppidan
Sendt fra Norgesmindevej 16, Hellerup. 16. december 1929

stiftede Skoleforening

16.XII.1929
Norgesmindevej 16
Hellerup

Hr. Kaptain Pontoppidan

De har jo bedt mig skrive lidt til Dem om Henrik Pontoppidan, men nu maa De være nøjsom med Hensyn til, hvad jeg kan fortælle:

For nyligt er der paa Latinskolens tidligere Bygning i Randers opsat en Marmorplade med en Indskript, som fortæller, at i denne Bygning gik Forfatteren Henrik Pontoppidan i Skole; men om hans gamle Lærere kunde komme til Kundskab om dette, vilde de fleste af dem sikkert vende sig i deres Grav.

En enkelt, Læreren i Matematik vilde maaske nikke med Hovedet! – thi Matematik var et Fag, der havde Henriks fulde Interesse, og heri var han flink, udmærket, men i alle de andre Fag var han ligefrem umulig; og at Eleven skulde ende med at blive en Fornyer af det danske Sprog, endog som saadan blive trykt af i Skolebøger, havde næppe nogen af de andre Lærere i deres vildeste Fantasi kunnet tænke sig.

Men uden for Skolen tog han Revanche; var det den nøgterne Matematik og kun den, han dyrkede i Skolen, var han uden for denne Æstetikeren om en Hals.

Her i Kammeraternes Kreds var han den ledende, der stiftede en Skoleforening af jævnaldrende, hvor Digtekunsten blev studeret og dyrket, og til denne Forenings Sammenkomster skrev han sine første Digte. I Sommerferien tog han Randslen paa Nakken og med en af Kammeraterne1 vandrede han saa Sommer efter Sommer det halve Jylland igjennem, fra Randers til Skagen – over den jyske Hede eller igjennem Djursland, begejstret for sit Fødelands Natur og for de smaa Oplevelser, som fulgte med Fodvandringen.

Efter Skoletidens Afslutning drog han til Kjøbenhavn, fik Adgang til den polytekniske Læreanstalt for at blive Ingeniør.

Der var nu ikke noget, der for hans Omgivelser tyded paa, at han tænkte paa at blive Digter. Tværtimod troede de, hans Kammerater, at han vilde blive en udmærket Ingeniør eller maaske en fremragende Videnskabsmand i et af de Fag, som han med særlig Interesse havde kastet sig over.

Det gik dog helt anderledes.

Det gik her som i Skolen.

I enkelte Fag præsterede han noget usædvanligt og vandt sine Læreres Interesse fuldt ud – andre Fag brød han sig slet ikke om, – og saa en skjønne Dag brød han af og rejste ud til Mortens Højskole i Hjørlunde, hvor han blev Lærer for de unge Bønderkarle.

Dette var dog kun en Overgang, allerede forinden var noget nyt begyndt at arbejde sig frem hos ham, og kort Tid efter Afrejsen ud til Landet stod hans første Novelle trykt i Ugebladet "Ude og Hjemme" d. 18 September 1881.

Dem, der husker dette vil vide hvilken Opsigt denne lille Fortælling vakte.

Alle kyndige vare strax klar over, at her havde Danmark faaet en ny Digter, en virkelig og betydelig Forfatter. Og til Trods herfor og uagtet Landets fornemste Forlag henvendte sig til den unge Digter, var det dog ikke nogen Publikumssucces i den Forstand, at Guldet regnede ned over ham. Han har aldrig været af dem, der havde meget af denne Vare. Skjønt Rækken af de udmærkede Værker, han i Aarenes Løb har udgivet, er lang, har han dog altid ført en yderst nøjsom og beskeden Tilvælrelse, der i hans ældre Aar er faldne sammen med hans Trang til at leve yderst tilbageholdent, afsondret fra Hoben. Hvor ellers Skjønaanderne mødes, finder man sjældent Henrik Pontoppidan.

Dette faar De tage til Takke med, om De kan bruget noget af det til den Artikel, De altsaa agter af skrive.

Med en venlig Hilsen
Deres ærbødige
Johan Rohde

 
[1] Kammeraterne: snart Frederik Jacobsen, snart Johan Rohde. tilbage
['1] Korrespondancen er breve med begge dette brevs personer som enten modtager eller afsender. Eksempelvis udgør brevene imellem Henrik Pontoppidan og Georg Brandes en korrespondance. tilbage