Johan Rohde til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Ny Vestergade 13. 10. november 1916

fuldstændig Selvopgivelse

10.X.1916 [10.11.19161]
Ny Vestergade 13

Kjære Ven.

Hjærtelig Tak for Din Hilsen d. 1ste Nov.

Ja jeg kan godt forstaa, at Din Bogs Afslutning tager hele Din Tid i Øjeblikket. Men naar den nu er tilendebragt, haaber jeg, at Du faar et Pusterum, og saa vilde det rigtignok glæde mig meget, om vi kunne ses. – Tiden gaar – eller rettere den styrter afsted, saa vi kan ikke vente altfor længe! Jeg har hørt, at Din Hustru har det meget bedre. Var det nu ikke muligt, at vi engang igjen kunde se Eder hos os?

Med vor kjære lille Ven2 er det meget 2 snavs. Du véd maaske, at han i det sidste Par Maaneder har ligget paa Hospitalet og været saa daarlig, at Overlægen hverken har tilladt mig at besøge ham eller skrive til ham.

Igaar besøgte jeg ham for første Gang. Men han var saa nedtrykt, at han√ bad mig indstændigt sørge for, at ingen af hans nærmeste Venner kom til ham eller skrev til ham. Han kunde ligefrem ikke taale det.

Det er en overvældende Depression han lider af. Søvnløshed og fuldstændig Selvopgivelse. Det var meget sørgeligt at høre ham udtale sig.

Hilsen mange Gange fra os til Eder begge.

Din hengivne gamle Ven
Johan Rohde

 
[1] måneden må være november, da Rohde takker for HPs hilsen til 1. nov. (hans 60 års fødselsdag). tilbage
[2] vor kjære lille Ven: Erik Henrichsen. tilbage