Johan Rohde til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Nybrogade 12. 19. januar 1907
at se et Mandfolk træde op
19.1.1907
Nybrogade 12
Kjøbenhavn.
Kjære Ven.
Disse Linjer skulde være afsendte til Dig forlængst, om jeg ellers havde kjendt Din Ferieadresse. Nu er Du formodentlig igjen i Frederiksborg og mit lille Brev kan finde Dig dér, og bringe Dig en venlig Tak for Julegaverne.
Det var pænt af Dig at tænke paa Gabriele; din fine Bog1 har endnu Nyhedens Interesse for hende. Os gamle glædede Du med Din nye Bog2 – thi ny er den da; den "lille" Roman er allenfals ikke til at kjende igjen. Den gjenopstandne synes mig helt klassisk i sin Form, og vi læste den begge med megen Optagethed og ønsker Dig ret af Hjærtet til Lykke med den.
Naar man kan gjøre saadan Kunst kan man le ad Alverdens "Tilskuere" – og ynke dem.
2 Jeg nemlig, at det i denne Maaned er Dig, der maa holde for. – Den meget lovpriste Harald Nielsen3 har vidst ikke kunnet taale alle Lovprisningerne.
Der var engang – synes jeg – noget kækt over den unge, hidsige Mand, der løb Bus paa alt, nu synes jeg han er bleven en vigtig, overlegen Skolemester med en god Bunke Selvretfærdighed, en Egenskab, som hans Redaktør4, ja egentlig hele Tidsskriftet – undtagen vor lille Ven5 – lider af.
De to Artikler i samme Hæfte af Vedel6 smagte mig dog værre end Nielsens. Føj, for Pokker, hvor var de lumse7 og affekterte; thi det maa jo være Affektation eller Selvretfærdighed som han fremstiller sig. At man ikke skulde kunne glæde sig over nøgen Kunst uden igjennem Liderlighed! Der er altsaa kun en Gradsforskel imellem en Venus af Tizian og en Dagmar Hansen8 paa et Postkort.
Og saa hans hysteriske Forsvar for de Hermann 3 Bangske Tilbøjeligheder.
Fornuftige Mennesker forarges selvfølgelig ikke over hvad nogle abnorme Mennesker foretager sig Mand med Mand. Men jeg synes Samfundet maattet være ganske til Rotterne, om det fandt sig stiltiende i at en saa ækel Person stiller sine Lader og Ynkelighed til Skue paa Talerstole og Theatre hveranden Aften, og saa√ raadt og usympathisk maaske Johannes Jensen traadte op nægter jeg ikke, at det var mig noget af en Tilfredsstillelse at se et Mandfolk9 træde op og frabede sig mere af disse Forestillinger.
– Vi er jo nemlig naaet dertil, at de Bangske Elever – Familien Kohl10 – i Studentersamfundet med Ostentation har forkyndt for de unge Russer, at Pædarasti var den fineste Form for Elskov!
Vedel er jo Erik Henrichsens svorne Ven og han forsvarer jo alle hans Handlinger; jeg har dog ondt ved at tro, at han i Virkeligheden i sit inderste er enig med hans Redaktør.
4 I hvert Fald synes jeg at E.H. er for god til at sælge sine Varer i Vedels Boutik.
Hvis Du nu om en 14 Dages Tid skulde komme til Byen se saa op til mig, jeg vilde dog gjerne, at Du ved Dagens Lys skulde se paa mine Randers Billeder.
I har det vel ellers godt og Vi√ sender Eder begge vor bedste Nytaarshilsener – og glem saa ikke at besøge os i det nye Aar.
Din hengivne Johan Rohde
