Johan Rohde til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Kvæsthusgade 3. 16. oktober 1903

Paa Søndag holder vi Bryllup

16.X.1903
Kjøbenhavn.
Kvæsthusgade 3.

Kjære gamle Ven.

Disse Linjer kommer for at meddele Dig, hvad Du vel aldrig har tænkt Dig, at en god og rar Pige har faaet Lyst til at gifte sig med mig.

Paa Søndag (d. 18) holder vi Bryllup og rejser strax efter til Rom for at blive dér foreløbig.

Den unge Dame hedder Ása Zöylner og naar Du og Din Hustru om forhaabentlig ikke altfor lang Tid lærer hende at kjende, ville I sikkert begge af Hjærtet lykønske 2 mig.

Ja med Aarene er rigtignok vore Sammentræf blevne sjældnere og sjældnere, men naar vi saa en Gang imellem mødes har jeg da ogsaa Fornemmelsen af, at vi staar hinanden nærmere end vi staar andre. — Jeg haaber ikke, at der skal ske nogen Forandring i dette sidste Forhold i Fremtiden

Din Kone, Dine Børn og Dig selv

en hjærtelig Hilsen fra
Din gamle Ven
Johan Rohde