Frederik Poulsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 28. marts 1909
Det hele meget forfløjent
København1 den 28 Marts 1909.
Kære Hr. Pontoppidan!
Jeg har længe tænkt paa at gengælde Deres venlige Visit for nogen Tid siden, da De desværre maatte gaa forgæves, og jeg skylder Dem ogsaa Tak for et elskværdigt Brev2 og Svar derpaa. Jeg afhentede Dem ikke i Januar til et Besøg i Teknologisk Institut3, fordi jeg dog var bange for at spilde Deres kostbare Tid; bange for, at De af Elskværdighed skulde have sagt Ja uden at føle virkelig Lyst. Og da jeg er saa meget Arbejder selv, at jeg er øm over min egen Tid, opgav jeg Planen og fortrød det først, da jeg fik Deres Brev, og da var det 2 morsomme Snedkerhold4, jeg vilde vist Dem i Arbejde, forbi. Men det kommer igen næste Aar, og da skal det ske.
Jeg har i de sidste 6 Uger haft anstrængende Foredragstournéer i Folkeuniversitetet til saa forskellige Steder som Stege, Bogense, Fakse og Aalborg, vendte i Forgaars træt hjem til Familielivets Fred, der nu af og til oplives af en lille, den 18 Februar indtruffen Datter, og i Morgen allerede er Idyllen forbi. Jeg rejser med Aftentoget sydpaa for at være i Ægypten d. 7 April til Kongressens Aabning5. Efter en Uges Ophold i Kairo gaar Farten sammen med en fransk Ven (Romanens[?] Veyries) til Palæstina, hvor Fortiden interesserer mig langt mindre end 3 Nutidens forskellige Klostersamfund (især har jeg denne Gang Kig paa Abyssinierne og beslægtet Negerkristendom, der kan studeres storartet i Jerusalem). I Maj-Juni er jeg i Grækenland og vistnok den 20 Juni allerede hjemme igen. Det hele bliver meget forfløjent. Er De her i Byen i Juni Maaned, kan vi maaske mødes til Reception af de fremmede Kongresmedlemmer ved Congrès litteraire et artistique (21-24 Juni).
Og under alt det maa min Kone6 sidde Enke i Norge hos Forældrene og min lille Datters7 aandelige og legemlige Vækst kan jeg ikke følge! Jeg har denne 4 Gang halvvejs fortrudt Udfærden og er bange for, at Udbyttet ikke bliver stort.
Fra 1 Juli-1 Oktober er for mig den roligste Tid, og i Løbet af den vil jeg opsøge Dem og tale med Dem om, hvad jeg har paa Hjærte. Indtil da Levvel og de hjærteligste Hilsener til Deres Frue og Dem selv fra min Hustru og
Deres hengivne, ærbødige
Frederik Poulsen.
