Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 19. oktober 1872
at tilbede Skabningen
| [MPs tilskrift øverst:] 1872 | [Lørdag 19.10.1872] |
Kjære Morten.
Sven1 bragte mig iaftes Dine theol. Afhandlinger, bedømte af Hrr St2. Denne judex røber sig som en Ven af det Tykke, det Stofagtige og Massive; det kommer, efter mit Tykke, især frem ved Bedømmelsen af Spørgsmaalet om Kant og dets Besvarelse; thi om jeg ogsaa kan forstaae Professorens Savn af Stof og Masse overfor den exegetiske og kirkel. Opgave – forstaae men ikke anerkjende – saa forstaaer jeg ikke bedre, end at selv en Professor maa have Stof nok fremdraget om Kant i en lille Afhandling. Ogsaa fra en anden Side røber den Tykke af Kundskabsstoffet sig, navnlig i Bedømmelsen af det dogmatiske 2 Spørgsmaal. Dette er i sig selv et af [de] smukkeste og rigeste; men her savner jeg Meest – nemlig en frugtbar og fyldigere√ Fremstilling af den forskjellige Livsanskuelse, som følger af Troen paa den levende Gud Fader, der talede og taler, bød og byder, saa det baade stod og bliver staaende der – og al den tomme, trøstesløse Betragtning af Livets Indhold, Modløshed og Modsigelse, som maae følge af at tilbede Skabningen og ikke at kjende den levende, sande Gud.
Nu – jeg er glad ved at have gjort Bekjendtskab med Dine Præstationer og kan heel vel midle mellem Dig og Professoren, 3 forstaae Eder begge og være rolig for Dig paa Dommens Dag. Med Sigt paa denne vil jeg dog ingenlunde svække Din Opmærksomhed for noget væsentligt Stof; men – som sagt – disse Øvelser tjene bedst til at sige os, om vi have Materialet til Bygningen ved Haanden i den Time, da der skal bygges.
Her hjemme er Alt som sidst; Moder har det bedre, men hun taaler slet ikke den koldere Aarstid. Igaar sendte vi et Brev til Erik over Kjøbenhavn – Overpostcontoiret, som maa sørge for Resten. Det undrer mig, at vi endnu d. 19de Oktobr her ikke have hverken offentlig eller 4 privat Meddelelse om, at Korvetten har naaet Havn i Kanalen.
Moder fik en Kasse fra Eder igaar og Børnene er meget glade over den store Forsyning af Legetøi i Vinterens Løb.
Ja – nu kommer Mørket med stærke Skridt. Kulden kommer vel ogsaa og gjør fælleds Sag – saa kniber det baade med konstig Varme og Lys.
Imorgen høre vi vel fra Eder og fra Inger. Lever vel og hilser gode Venner, først og sidst i Ros.B. Gade3. Sven beroligede mig ganske m. H. t. Eders nye Leilighed. Gjerne sov jeg hos Eder i den et Par Nætter inden Vinter – men det skulde ikke være. Farvel.
[På et separat ark:] d. 19de Oktbr 72
I Middags fik vi hoslagte Brev fra Erik, som altsaa endnu kryber frem i Kanalen. Det er godt, at Mandskabet bliver øvet fra Begyndelsen. Vi skulle strax sende alle Breve til Eder, Djørups og Inger, men den Sidste maa være samvittighedsfuld med: uden Ophold at sende hvert enkelt Brev tilbage.
En Honningkage følger fra det 3 Dages lange Marked, som ender iaften. Valete!
