Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 12. maj 1872

Oprøret ikke qvalt fordi det er undertrykt

[MPs tilskrift øverst:] 1872 [Søndag 12.5.1872]

Kjære Morten.

Du er maaskee bedre end jeg istand til at bedømme, hvorvidt mit sidste Spørgsmaal var eller er vanskeligere at besvare ɔ: kræver større Indvielse, end det første; men at det skulde ligge over det berettigede, som kan og bør kræves af en theologisk Kandidat, kan jeg dog ikke troe – det skulde da være det Afledede, Sidste i Spørgsmaalet, som krævede for vide Forudsætninger. Men lad det være som det vil, saa er det faktisk og for mig en stor og glad Virkelighed, at den theologiske Student, som er mit Hjerte næst, har besvaret Spørgsmaalet saaledes, at ingen Censur vil kunne nægte Besvarelsen et Laudabilis med stort L; og gjerne vil troe, at Mange inter ceteros1 vilde have kludret med Opgaven, og at Du let kunde være oppe med en Flok, af hvilken Din Afhandling 2 maatte kjendes præ ceteris2. Men herved er jo ogsaa dette at mærke, at Du saalidt som nogen Anden ved en Examen i 3–4 bestemte Timer vilde være istand til at klare Tankerne og ordne Stoffet saa vel, som er lykkedes Dig under en rolig forudgaaende Overveielse og ved√ Samlerflid til en Fuldførelse af Værket i længere Tid, end en Examen tilstaaer. Men betragtet i og for sig skal Du have Tak for det Vidnesbyrd, Du har aflagt; i alt Væsentligt har Du truffet Sandheden og Hovederne paa begge Søm og hvad Enkelthederne angaaee, da ere de bibelske Nagler fortræffelig godt valgte; det eneste Bibelsteds Forstaaelse, som ikke er mig klar (hvorledes Du forstaaer det) er Stedet af Philip. hvor Talen er om at agte det for et Ros at være Gud lig; men deels er Ordet hos Dig overført og deels taler Du med Villie gnomisk3, 3 saa jeg hverken tør føje fra el. til. – Hvad det Dogme-Historiske angaaer, vilde Du under en mundtlig Examination ikke undgaaet nærmere√ Spørgsmaal om Doketerne4 baade i den gamle Kirke og nyere Tid – og om Sværmerne overfor det gjenfødte Mskes Syndfrihed, navnlig i vore Dage baade i Sverrig (Erikjansenianere5) og i Danmark (de forskjellige sidste Dages Hellige). Men hertil vil Du med Føie kunne svare, at en dogmatisk Belysning og Udvikling ikke udtrykkelig er forlangt og heller ikke kunde forlanges i den korte Tid til en Examen. Det kan nu være et godt Efterstudium for Dig at samle fra Kirkehistorien for Din Tanke hvad her hører hen, og Du tør saa hverken glemme Antinomismen6 paa Reformations Tid eller de Fremtoninger, som i vore Dage unægtelig 4 ere komne frem ikke blot hos Sekterne men ogsaa hos de glade, ja overgivne Christne.

— — —

Tante Julie Walther7 er her i disse Dage og reiser imorgen. Tak for Dine Linier, som lovede mere fra Knud. Han har havt daarligt Veir; men kommer vel levende hjem. Oprøret8 er ikke qvalt fordi det er undertrykt denne Gang. Kan der stoles paa de Regimenter, som ligger i Kjøbenhavn? Er det ikke lutter Svende og Socialister? Man er spændt paa at høre, om det lykkes Hovedstaden at holde de forskruede Msker Stangen. Her i Randers har Socialister ingen Fremgang fundet. Moder har sendt Din Hat. Jeg skal snart sende Knuds udlagte Penge til Pigen efter Løfte med 3rd, at I kunde spise en extra Diner for Renterne. Dette postscriptum i Hast Søndag Aften.

Gaar Gl. Grundtvig bort?

 
[1] inter ceteros: blandt de øvrige. tilbage
[2] præ ceteris: karakteren laudabilis præ ceteris: rosværdig frem for de øvrige; d.v.s. udmærkelse. tilbage
[3] gnomisk: kort, fyndigt. tilbage
[4] Doketerne: kristne kættere, der hævder at det legemlige ved Kristus kun er et skin. tilbage
[5] Erikjansenianere: helliggørelseslærere fra Mellemsverige, kendt fra Selma Lagerlöfs Jerusalem. Se Lindhardt: Dines Pontoppidan, 1948, s.38. tilbage
[6] Antinomismen: den antinomistiske strid begyndte 1527 med Agricolas påstand om at Loven ingen betydning har for omvendelsen, det har kun Evangeliet: "De 10 bud hører hjemme på rådhuset, ikke på prædikestolen". tilbage
[7] Tante Julie Walther: DPs søster Julie Christine (1820-91), gift med toldinspektør Frederik Walther (1810-79) i Ringkøbing. tilbage
[8] Oprøret: der må være tale om slaget på Fælleden søndag 5.5.1872. tilbage