Antoinette Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Saunte. 12. september 1919
vore Bestemmelser tages i pludselige Spring
Saunte. 12-9-19.
Kære Galschiøt. Tak for Deres gode Brev, som vi begge var glade og taknemmelige for. Jeg må oprigtig tilstå, at der var en lille Tid, hvor jeg følte mig lidt krænket og forurettet, (hvad jeg måske selv har givet Anledning til) – men det er forbi! og jeg glædede mig ved igen at mærke Deres varme og gode Følelser for os.
Det gjorde os blot ondt at høre at De ogsaa har været syg og i så lang Tid, men forhåbentlig vil denne dejlige solrige Eftersommer snart give Dem alle Deres Kræfter tilbage.
Med os er det gået ganske godt uagtet vi har flyttet og flyttet i 2 det uendelige. – Min Mands Ansigtssmerter havde det egentlig bedst i Kbhvn. – herude går det mere op og ned, velsagtens på Grund af den fugtige Luft. Og dog befinder vi os bedst her. Vi er kommet til at holde af dette lille Sted og har følt os hyggelig tilmode her, trods den megen Kulde og Regn og besværlig Husførelse – alt vort Forbrug har vi enten måttet hente i Hornbæk eller forskrive fra Helsingør. – Der har Frk. Madsen, – som vi endnu har og foreløbig beholder – været mig en god Støtte. – Lille Edith som rejste til 1ste Juli beredte jo min Tillidsfuldhed en slem Skuffelse, hun bibeholdt sit upålidelige Udsagn1 lige til det sidste.
Vi har lige haft Besøg af 3 Else i nogle Dage og jeg syntes hun så flink ud, men hun havde jo også været 3 Måneder i Rørvig. Mens hun var her kom Hans2 på Besøg, og det blev et fornøjeligt Gensyn. Han var bleven en sluttet3 Mand med stærkt amerikansk Præg, lun og morsom og min Mand havde stor Glæde af ham.
Vi har ellers ikke set ret mange Mennesker under vort Ophold her, hverken på vore Spasereture eller som Gæster. – Som de halve Eneboere vi er, har vi ikke følt noget særlig Savn, men når nogle af vore Venner engang imellem fandt Vej herned blev det alligevel til Fest.
Tak for Deres fornyede Tilbud om at flytte ind på Reberbanen til Oktober, men vi har netop talt om ikke at begynde på Husførelse igen de sidste 14 Dage inden det store Opbrud. Der er så meget vi skal have indkøbt til vor nye Lejlighed, som kræver Tid og gør det ønskeligt, om vi kunde komme lidt nærmere ind til Kbhvn. Om det bliver Skodsborg eller et andet Sted, har vi ikke bestemt. De kender os jo nok til at vide, at vore Bestemmelser tages i pludselige Spring, som derfor undertiden kan falde lidt akavet ud.
Om De bliver rask nok dertil, skal De være inderlig velkommen herud, her er smukt!
Mange venlige Hilsner fra os begge
Deres hengivne Antoinette Pontoppidan