Gustav Philipsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Kastelsvej 23. 29. juli 1922

mere og mere ensom

Gustav Philipsen. Kjøbenhavn, 29 Juli 1922
Kastelsvej 23, IV. Tlf. 1747.

Kære Hr Pontoppidan!

Tak for Deres venlige Brev af 18de ds som jeg af neden nævnte Grund først besvarer idag.

Ak nej, det var ikke såvel – måske – og på den anden Side – men der hængte ingen Frue på mig, kun en And på "Politiken".

Ak desværre øges min Slægt ikke, men mindskes i en uhyggelig Grad. Min Søster og hendes Mand – og tristere endnu er det vel med Oscar Hansen, der fik et apoplektisk Anfald i Maj og hvis Helbredelse stadig trækker i Langdrag om den nogensinde indtræder. Det slider frygtelig på min yngste Søster og hendes elskelige Datter. Og så denne underlige Følelse at blive mere og mere ensom.

Udvortes set er jeg jo aktiv nok, har næsten aldrig været det som iår. Og jeg havde en dejlig Rejse i 2 Frankrig. Lidt af Normandiet og Bretagne og derefter Loire fra Vest til Øst – Nantes til Bourges – og endelig Dijon og Beaune. Et dejligt Land, bugnende af Frugt og Frugtbarhed, store, vandrige Floder, Byer gamle og moderne, men alle med adelig Kultur over sig, berømte Slotte, Røverborge og Kongeboliger, alt liggende på en Perlesnor. Trods Verdens – Fædrelandske og Slægts–sorger og bekymringer var det hele som en eneste Soldag (i Sindet, for det kan også regne i Frankrig), men det var også min første rigtige Ferie siden Krigen.

Når jeg ikke har skrevet til Dem før, var Årsagen den, at jeg først vilde tale med Borgmester Viggo Christensen1 om K.2, da han vist nok får den afgørende Indflydelse på Ansættelsen, og ham var det ikke så let 3 at træffe i denne Ferietid. Stort fik jeg nu ikke ud af Samtalen ud over, at nogen Favorit til Pladsen synes der ikke at være ɔ: der er nok én, en Enkemand i V. C.'s Afdeling, men ham vil man overmåde nødig af med. Jeg nævnte selvfølgelig K's tidligere Arbejde i beslægtede Sager under Overpræsidiet og hvad der ellers kunde siges – men der er naturligvis en vis Forhåndsuvilje mod dem, der forlod Kommunen i de vanskelige Krigsår. Jeg skal ikke tabe Spørgsmålet af Sigte, men synderligt Håb om at udrette noget har jeg ikke.

Det var kedeligt.

Det glæder mig, at det går Deres Sønner så godt. Deres Datter gælder vist det samme om, det er vist en dejlig Mand, hun har fået.

4 Tak for Deres gæstfri Indbydelse, men nu tør jeg foreløbig ikke fjerne mig fra Byen; den Øverstkommanderende over Brandvæsenet tør ikke sove udenfor København. Men jeg håber at vi ses der i en ikke altfor fjern Fremtid.

Med de venligste Hilsener til Deres Hustru og Dem selv

Deres hengivne
Gustav Philipsen

 
[1] Viggo Christensen: (1880-1967), typograf, fagforeningsmand, borgmester for Magistratens 3. afd. ("fattigborgmester") siden 1917. tilbage
[2] K.: HPs svigersøn cand.jur. Richard Krause (1878-1945), der indtil 1917 havde været ekspeditionssekretær i Overpræsidiet. Han tog derefter ansættelse i A/S Transatlantisk Kompagni, hvor han avancerede til vicedirektør. Efter firmaets konkurs i 1922 stod han uden arbejde. tilbage