Gustav Philipsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Kastelsvej 23. 23. juli 1917

Tak for mange Aars Samleven

Kære Hr Pontoppidan!

Skal jeg virkelig ønske Dem til Lykke til at være blevet hedersgubbe? skal man virkelig ønske nogen til Lykke fordi de har oplevet disse græsselige Aar?

Dette véd jeg ikke, men dette véd jeg, at jeg føler en oprigtig Trang til at takke Dem for mange Aars Samleven. Selv naar der er gaaet Maaneder, Aar mellem Sammentræf, føler jeg dog stedse Deres Nærværelse, De har maaske uden at vide af det, forædlet, forgyldt min graa Eksistens; De er den eneste af Danmarks store Forfattere jeg har staaet virkelig nær, og trods 2 alt det dybe, jeg ikke har kunnet lodde i Deres Sind, fandt jeg hos Dem noget af Slægt med det bedste hos mig selv.

Det har været mig et smerteligt Savn, at vi ses saa sjælden nu; hvad der heri skyldes Indolens, Ugidelighed hos mig beder jeg om Tilgivelse for paa denne Dag; jeg frygter for at det næppe bliver bedre i den nærmeste Fremtid.

Dem ønsker jeg alt godt, en lang Alderdom, hvis De skøtter om den, og i alt Fald, at Aarene der er tilbage, mange eller faa, maa blive lyse og frugtbringende.

Og saa endelig – i al Beskedenhed – en Tak for hvad De har været for os allesammen.

Med de venligste Hilsener til Deres Hustru og Dem selv

Deres meget hengivne
Gustav Philipsen

Brevet befinder sig på KB i Tilg. 306.