Marie Oxenbøll til Morten Pontoppidan
Sendt fra Magleby. 28. august 1886
længes efter at komme i Centrum
Magleby 28de Aug. [lørdag 28.8.1886]
Kjære Morten.
Da jeg hører at Margrete har bebudet, at der var et Brev underveis fra mig, saa vil jeg helst med det Samme komme frem med, hvad jeg har paa Hjertet, skjønt det nu er 8 Dage gammelt og betydelig afkjølet. Jeg havde navnlig ligget og skrevet et Blyantsbrev til Dig, da jeg var varm efter at have læst Plenges Referat, men saa kom Dit fornøielige Brev fuld af Strandluft og glad Stemning og saa sagde jeg naturligvis strax til mig selv, at Du foreløbig skulde være fri for mine Besværinger. Og nu holder Henning Jensen Dig varm, saa synes Du vel, det kan være gjort dermed og falder jo ogsaa i Virkeligheden saa meget sammen, at det næsten bliver som een Sag. Thi, hvad jeg vilde, det var blot at retlede Dine Læsere overfor, hvad der er blevet forhandlet paa Sagatun, at ikke Plenges Referat skal gjøre Folk det reent broget. Jeg kan maaske, bedre end de Fleste, taale en heel Del af, hvad der er kjæmpet for deroppe, og kan nok lade det gaae, at de kun gjør en Gradsforskjel paa Apostlenes Inspiration og den enfoldigste troende christne; men naar det især strækker sig til Bjørnson, ja endog til Henrik Jæger1, saa forarges jeg naturligvis. Jeg har derfor været meget glad ved, hvad Du har skrevet mod Henning Jensen og er i det Hele altid glad naar Du er inde paa Kirkestien; dér synes jeg, Du har saadan god Grund under Fødderne.
Jeg har naturligvis læst meget hernede, da jeg saa ofte har været henvist til at ligge og sidde stille og har ogsaa haft mange, mange Timer til at tænke over det læste. I disse Dage har jeg læst nogle Reisebilleder af Funcke og dem har jeg haft stor Fornøielse af. Jeg er blevet helt forelsket i Manden. Jeg har ogsaa haft megen Fornøielse af A.D. Jørgensens Fortællinger af Fædrelandets Historie, har læst Adam Homo om igen og mange saadanne Ting. Her er mange gode Bøger; hvilket man ogsaa trænger til paa Landet. Jeg har desværre kun kunnet komme faa Gange i Kirke og er jo i det Hele taget gaaet Glip af det meste af, hvad Sommeren pleier at give mig, men jeg tør dog ikke klage, thi jeg har meget at takke for ved at være Vidne til Margretes lykkelige Hjem. Nu vil det være underligt at komme hjem og forhaabentlig endelig engang see Eriks Hjem efter at de allerede har prøvet saa meget sammen, men jeg veed da, at de ligefuldt har det godt.
Imorgen skal Hans Peter's nye Præst indsættes.
Nu tjener det mig bedst at faa sluttet og Skriveriet er jo ogsaa overflødigt, da vi forhaabentlig snart sees. Jeg længes meget efter at komme ind i Centrum igjen, naar jeg blot maa faa lidt Kræfter til at tage min Plads op.
Tusinde kjærlige Hilsner til Din Rigdom derhjemme.
Din trofaste Moder.
