Marie Oxenbøll til Morten Pontoppidan
Sendt fra Magleby. 2. august 1884

Ordet faaer Billedet til at lyse

den 2den August. [Magleby, lørdag 2.8.1884]

Kjære Morten!

Dersom jeg nu kunde føie mine Ord i bunden Stiil1 ligesaa kjønt som Du, saa skulde I faae et levende Indtryk af hvor glad jeg blev ved at modtage "den pæne Familie", der kom saa overraskende forleden Aften. Men nu veed jeg ikke hvorledes jeg skal bære mig ad med at faae sagt, hvilken Glæde denne søde Familie forvolder mig, hvergang jeg faaer Brillerne paa og ret seer den ind i Hjertet. Dette kan jeg netop saa godt, hjulpet dertil af "Ordet", der følger med Billedet, og det er unægteligt, at Ordet faaer Billedet til at lyse med dobbelt Glans og gjør det levende. Tak, Tak for Billedet og Ordet. Guds Naade lyser saa velsignet deraf […] Her paa Landet skeer jo ikke saa meget, saa Alt bliver en Familiebegivenhed. Da [Brevet] saa kom, begyndte vi forfra at see paa Billedet mens Brevet blev læst, og da jeg yttrede, at jeg kunde have Lyst til at sende begge Dele til Samsø, mens Inger endnu er der, udbad Emil sig at jeg vilde vente til Søndag var forbi, at hans Søskende kunde blive meddelagtige; de kommer nemlig med samt deres Følge i Morgen, og Du har nok vundet Dig en Ven i Professor Zeuten. Det bliver en indholdsrig Dag, thi vi har meget at beværte med, nemlig Gudstjenesten om Formiddagen, der nok vil blive til Glæde, og om Eftermiddagen opfører Hanne, Margrete og Marie Varming "Store Bededagsaften"2, der nok vil blive til Fornøielse, om ikke af anden Grund, saa ved at see, hvor ukjendelig Hanne er blevet, under Lisbeths Haand, som Madame Krøier. Det har været en stor Fornøielse for dem, at indøve den, og det bliver vist meget taknemmeligt at spille for Børnene, Tjenestefolkene og Tanterne.

Ellers gaaer Dagene meget jævnt, netop tilpas for mig […]

Hvorledes det er gaaet til at jeg er kommet paa fjerde Side uden at jeg har haft noget at meddele, det forstaaer jeg ikke.

Jeg syntes strax, jeg havde Intet at skrive om, da Mathilde og Hans Peter kunde fortælle Alt om os. Jeg vil ogsaa fremdeles henvise til dem og stadfæste, at jeg befinder sig meget vel hernede. Lisbeth tilbringer sit halve Liv paa Croquet-Pladsen og leverer vældige Batailler med selve Præsten og alle de Andre. Fra hende og Præstefolkene skal jeg hilse paa det kjærligste; ogsaa Hanne og Margrete ønsker, at jeg skal hilse de 5 Smaae med deres Forældre. Ja, hils og kys (nu er der Ingen der forbyder det), kys på mine Vegne, thi vist er det, man faaer en vældig Lyst til at kysse rundt […] Nu maae jeg slutte i Haab om, at naae til Hjørlunde inden Sommeren er tilende. Hilsen til Eder alle og Henriks.

Eders trofaste Moder.

 
[1] "Morten havde sendt moderen billede af familien, ledsaget af et vellykket digt om alle dens medlemmer." (Ib Ostenfelds note). tilbage
[2] Store Bededagsaften: Farce med Sange i 1 Akt af Carl Jansen, premiere på Folketeatret 1864. tilbage