Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Harsdorffsvej 7. 28. september 1881

den gode Gave i Henriks Haand

Onsdag Formiddag *Septbr. 1881 [28.9.1881¹]

Min kjære Margrete!

Efterat den forløbne Uge har været ualmindelig urolig er her nu blevet saa roligt, at jeg i dette Øieblik sidder ganske ene, og det falder mig da naturligst at samle mig sammen ved at fortælle Dig, hvorledes det staaer til. Nu maa Du ikke tro, der er skeet noget overordentlig, det er langtfra, men Kampmann, Henrik og hans Marie have forøget Tallet af den daadkraftige Ungdom der omgiver mig, saa det maa ikke undre Dig om jeg føler mig snurret rundt, hvor jeg helst vilde være det urokkelige Centrum. Det er i det Hele det farlige herinde, at man kommer bort fra sig selv, men det er paa den anden Side ogsaa det gode, og jeg vil nu bede til, at jeg maa beholde det Gode og bevares fra det Onde.

I dette Øieblik sidder jeg nu udenfor den 2 hele Verden og finder Stilheden fortryllende, men i Længden vilde jeg dog ikke kunne bære den, saa det er vel, at Kristine snart kommer hjem fra Byen, Lisbeth fra Skole og Kampmann, Knud og Holger til Middag. De Andre ere i Hjørlunde, hvor der er Efteraarsmøde², i hvilken Anledning Mathilde tog derud i Mandags for at hjelpe til; Inger, Hans Peter og Lise Lendrop³ reiste Igaar og Henrik og Marie i Morges. Nu vil jeg haabe, de har det godt derude; Veiret er i det mindste saa godt man kan ønske.

Marie Hansen har været her i 8 Dage saa vi har haft god Leilighed til at gjøre Bekjendtskab med den gode Gave, der er falden i Henriks Haand; jeg troer ogsaa han skjønner paa hende og jeg haaber, han vil være trofast. Hun er i alle Maader net og behagelig og er dertil forstandig og alvorlig, ikke at tale om, at hun er af hæderlig og velstaaende Familie, der neppe betragter det som noget godt Parti; men hendes Forældre ere dog tilfredse dermed og kan forstaae hende. Det eneste, der bestandig vil støde, er hendes Maal, men det forandrer sig vel ogsaa med Tiden.

De tænke sig jo at holde Bryllup til Foraaret, og skjøndt, det vel paa en Maade var fornuftigere 3 om Henrik ventede, saa holder jeg dog meest af, at de komme sammen (som Bønderne sige) inden for lang Tid, thi der ligger jo ikke noget bedre for Henrik end det, der er.

Har I læst hans lille Skitse⁴ i "Ude og Hjemme"; her synes vi godt om den om der end kan være lidt at bemærke, og hvorledes det saa er, saa lader det til, at der sættes Priis paa ham, thi han har faaet 900 Kr for den Bog, der nu udkommer⁵, hvilket er 60 Kr for Arket. Han havde først faaet 40 Kr, men efter hans lille Historie i Ude og Hjemme, blev Oplaget forstørret, hvorved han fik 20 Kr til for Arket. Jeg fortæller det saa omstændeligt for at documentere det, da jeg selv har haft ondt ved at tro det.

Naar Du nu vil spørge mig om jeg er glad ved dette og ved al det sprudlende Liv, der er over dem Alle, saa vil jeg dertil svare, at jeg er naturligviis glad ved dygtige og dog kjærlige Børn, men det er saa anstrengende, at følge dem, og er der nogen, der føler sig som en Høne med Ællinger, saa er det rigtignok mig.

Hvad siger Du nu om Eriks⁶ store Tour? jeg er bange, den gaaer til Schetlands-Øerne. Vi veed endnu ikke, hvorhen vi skal skrive, 4 han giver sig neppe Ro før han har reist Jorden rundt. Jo længere, han er borte jo stærkere hænger mit Hjerte ved ham.

– Nu længes jeg meget efter at komme i min lille Vinterleilighed⁷, men kan ikke komme der før almindelig Flyttedag⁸, saa der er jo endnu næsten 3 Uger dertil. Den urolige Uge vil jo blive fra den 16^de til den 22^de saa det vilde rigtignok være kjedeligt om Emil kom herind netop paa den Tid. Forresten bliver her i det Hele taget kjedeligt nok, naar nu Knud og Mathilde reise og Inger foruden sin Underviisning skal passe sine Ting til Bendix⁹ og Rosenhoff¹⁰; jeg vil nok faae mangen eensom og rolig Time, især dersom jeg ikke kan taale at komme ud.

Det lader ikke til, at Tante Caroline kommer til Kjøbenhavn; vi har i det mindste slet ikke hørt fra hende.

Men nu maa jeg slutte og nu har Du ogsaa faaet nok paa een Gang; skulde jeg komme med Alt, hvad der falder mig ind saa blev jeg aldrig færdig; men I maa ogsaa meget hellere komme herind og see og høre. Det gjør Niels Kampmann¹¹ for et godt Ord og nu har han jo desværre heller intet, der forhindrer ham; han reiser forresten hjem om et Par Dage. Han og hans have det godt.

Nu tusinde kjærlige Hilsner. Gud gjøre Alt godt for Eder.

Eders trofaste
Moder

[Tekst skrevet på hovedet øverst på side 1:] Den Grundtvig¹² der reiste med Erik, er den yngste, i Knuds Alder.