Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 7. april 1879
den egentlige Sygdom er hævet
Mandag Aften *1879. [7.4.18791]
Mit elskede Barn!
Hermed følger flere gode Ting, der kan bøde paa mit Brevs Korthed, thi jeg er saa træt af at skrive Breve, at jeg næsten ikke kan mere. Men jeg vilde dog gjerne selv give Dig Svar paa Dit lille Brev til Inger2. For det Første: staaer det for mig som meget usikkert om Fader kommer til Karlsbad, thi jeg veed egentlig ikke, hvad han skal der; jeg kan ikke see andet, end at den egentlige Sygdom er hævet, og at det kun er Savnet af Kræfter, der trykker; men Kræfterne ere naturligviis meget vanskelige at faae fat paa i Faders Alder og ved Vintertid. Men holder Lassen vedblivende paa, at Fader skal reise, saa bør det selvfølgelig skee; men før i Begyndelsen af Mai kan det neppe afgjøres.
for det andet: Der kan efter min Mening slet ingen Andre end Inger tage med Fader, thi nu har hun hele Vinteren gaaet ved Siden af hans Sygdom, og han har nu efterhaanden 2 vænnet sig til ogsaa at tage mod hendes Hjælp, hvilket har knebet nok; og hun er ogsaa særlig skikket til at kunne tale med ham og tale ham tilrette; hertil kommer, at baade Fader og Inger nu ere saa inde i disse Reisetanker, at jeg næsten troer, de glæde sig til Færden. Derfor er det slet ikke værd at gribe ind deri, men lade det gaae sin Gang; hvorimod jeg saa inderligt ønsker, at det maatte lykkes Dig at komme et Besøg herhjem i Mai og Pintsen. Som Du vil see af Knuds Brev, har han Lyst til at hente Dig, hvilket jeg synes, var saa udmærket rart, og jeg glæder mig i det Hele saa usigeligt til at faae Eder hjem, baade den ene og anden, thi jeg er lidt vansmægtende. Endelig i Dag kom jeg op at see Maries lille søde Blomme, og hørte der med det samme, at det var blind Allarm med Besættelsen af Embedet, saa der er da Ro en Stund endnu for den Sag, og han har nok gode Indtægter under Constitutionen.
Jeg veed ikke, om jeg har husket at skrive at Fader hver Dag fryder sig over den mageløse Sæbe, han fik i Julen, og under denne Vadskeproces faaer Du daglig en lille kjærlig Hilsen. 3 Vil Du lade Knuds Brev gaae til Djørup – Henrik – Mathilde – Randers. Morten venter vi jo snart hertil3.
Og saa Farvel og Godnat, mit søde Barn! Gud styrke og hjelpe Dig under Din Gjerning.
Din trofaste
Moder
[med Ingers håndskrift:]
Kære Margrete!
Du har ret i, at det jo går noget galt med min musik, og at Karlsbaderrejsen går det endnu værre; men jeg er dog nu bleven nogenlunde forligt dermed, om jeg end ikke endnu, som moder mener, glæder mig til rejsen. Men jeg er fuldt enig med mig selv i, at hensynet til fader skal være det første, og så har jeg nu den tanke, at kommer jeg afsted, og fader ellers får det nogenlunde, kan det også have sit udbytte for mig. For det andet kan 4 der ikke være tale om, at vi kan undvære at have dig en ordenlig tid herhjemme, ligesålidt som du kan undvære at leve lidt med os, Hedvig og dine andre venner. Vi glæder os alle meget til du kommer, dejligt er det, at vi snart kan begynde at tælle dagene.
Jeg har mange hilsener til dig fra Hedvig, som længes meget efter at skrive til dig, men i den sidste tid ikke har haft kræfter dertil. Hun har ligget en tid, men er nu oppe igen. Jeg var ude i søndags at synge medfølgende sange for hende. Nu sender jeg dig dem og beder dig tage godt imod dem; er der en lille smule godt ved dem, er det, fordi jeg har tænkt på dig, da jeg lavede dem, [teksten fortsætter lodret nedad i venstre margin:] de er blevne til i en urimelig fart.
Inger.
