Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Fredericia. 6. juli 1869
oppe at lægge Krandse paa Kjæmpegraven
[Fredericia] den 6te Juli [Tirsdag 6.7.18691]
Kjære Margrethe!
Tak for Dit Brev og Tak for alle Smaahilsener, der jo Alt vidnede om, at det dengang stod særdeles vel til hos Eder; Gud give, det maae gaae saaledes fremdeles. Her have vi det særdeles godt og leve mellem megen Kjærlighed; i Gaar vare vi i Trælle2 og i Dag er det den store Dag3. Jeg sidder netop og venter paa at see Prosessionen omkring Landsoldaten4, der er prydet med mangfoldige Krandse og omgiven af mange Flag og Alt er iført Høitidsdragt, men der er noget usigeligt veemodigt derved alligevel. Jeg har været med Høyrups smaae Børn5 oppe at lægge Krandse paa Kjæmpegraven6 og er levende blevet mindet om forrige Dage. I 2 Eftermiddag skulde vi til Fuglsang7, dersom Veiret vil tillade, thi det vakler mellem Smil og Taarer. Vi glædede os ret over det gode Veir til Eders Skovtour; blot den nu maa være løben godt af.
I behøve ikke at sætte nye Frimærker paa Brevene, naar I blot forandrer Adressen og besørger dem samme Dag. Paa Torsdag tage vi til Starup og Brevene maae da adresseres
Proprietair Bertelsen8
Egeland Starup ved Kolding.
Det nytter neppe at afsende Breve senere end Fredag med Middagstoget, thi det gaaer jo seent at faae dem ud paa Landet. Husker I at Fader bad, at Knud9 hver Aften maatte faae√ en Flaske Aarhuus Øl i denne Examenstid. Vær forsigtige og betænksomme i Alt, hvad I foretager Eder, at vi træffe Alt vel, naar vi komme tilbage; undertiden bliver jeg noget urolig og længselsfuld efter Eder, men i Almindelighed har jeg god Frimodighed til at stille under Vorherres Varetægt.
3 Hils Madam Vodschou hjerteligt fra os og alle I kjære Børn være hjerteligt hilsede; kys Lis og pas godt paa hende; hils ogsaa Frøken Hobe, Jetting, Thrine og Oline10, og Anton ikke at glemme.
Og saa et Farvel fra Eders trofaste Moder.
Nu kom Brevet fra Erik og Holger; Gudskeelov for de gode Efterretninger.
Onsdag.
Brevet kom ikke afsted i Gaar og jeg vil derfor tilføie at Veiret blev saa taarefuldt, at jeg maatte opgive at komme til Fuglsang, men de Andre havde bedre Mod og blev lønnede derfor, thi det var en smuk Aften og Alt gik fornøieligt. Jeg morede mig imidlertid paa min Viis og besøgte Mange. Fra Karen har jeg saamange Hilsner til hele Huset; det er rørende at tale med hende, thi hos hende kan man kjende, at Vorherre aabenbarer for de Enfoldige hvad 4 der er skjult for de Vise.
[med Mortens hånd:] Moder har ikke Tid at skrive mere, hvorfor jeg Undertegnede tillader mig at slutte Brevet. Morten Pontoppidan.
