Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 28. marts 1875
Hvad der er nettest for en ung Pige
1ste Paaskedag, Eftermiddag *1875 [Søndag 28.3.1875]
Kjære Margrete!
Her er i dette Øjeblik en rolig Stund i Huset, som jeg vil benytte til at faae et lille Brev istand til Dig, der kan naae Dig i Nykjøbing. Blot jeg ikke glemmer, at sende Dig de brune Lapper. Hvad Overkast angaaer, da menes her, at det er nettest for en ung Pige ikke at bruge saadanne i Theatret og slige Steder, men Du kunde jo sagtens faae mit hvide Schawl, eller ogsaa anskaffe Dig et billigt; her har jeg seet et nydeligt hvidt Stykke, af en Slags fiin Strikning til 4 Rdl. – Et smukt Foraarsstykke maa Du nødvendigt have og det var jo rettest at kjøbe det i Kjøbenhavn efter gode Raad. – Jeg har sat disse Sager i Spidsen for ikke at glemme dem thi jeg har ikke saa lidt i mit Hoved og om Haande. – Vor Husstand er blevet forøget i disse Dage med Schven, der i dette Øieblik er til Bryllupsfærd, som Forlover for Kattrup1; de blive viede i Hornbek Kirke. Schven var ikke saa lidt veemodig ved den Vandring, men Kattrup selv er frimodig og glad og spadserer med 2 hende under Armen.
Jeg vil haabe, at Du ikke er misfornøiet med at komme ud til Dyrhauges2, thi jeg er ikke fri for at have døiet lidt ved at sætte den Sag igjennem. Men da Fru Dyrhauge, der er en meget elskværdig Kone, selv kom her for at sige, at hun særdeles gjerne√ vilde have Dig der, og Alle sige, at der er saa rart at være, saa syntes jeg, det var saa ønskeligt, at det blev saaledes, da det ikke er rart for Eder eller os, at være 3 voxne Søstre hjemme. Her haaber jeg, at det Nyttige kan forenes med det Behagelige, og at Du der kan vinde Modenhed til at kunne tage Huusvæsenet over herhjemme. Fru Dyrhauge bad mig sige Dig, at dersom Du vidste Nogen, Du der ønskede at lære Huusvæsen, som det vilde være Dig kjært at være sammen med, da vilde hun rette sig derefter og ikke for det Første bestemme sig for nogen anden.
Naar Du nu har haft en fornøielig og god Sommer, saa tænker jeg, det kan ogsaa smage at gaae i et roligt Præstehuus paa Landet, blandt rare Mennesker. Gid Du nu maa faae det fornøieligt og godt i Hovedstaden og at vi saa maae faae en god og velsignet Sommer med hinanden; det tegner jo til at vi kunne blive Alle 3 samlede og det kalder jeg en stor Fryd, om det end er anstrengende nok for os Gamle at taale.
Nu vil jeg slutte i Dag og føie Resten til imorgen, naar jeg kan melde Dig om lille Pips Daab3. Morten skal prædike, hvilket han ogsaa gjorde Skjærtorsdag, saa Fader har haft god Hjelp af ham i Paasken; men det var ogsaa fornødent, da Fader var blevet meget medtagen af noget gastrisk Væsen. Jeg har jo ogsaa været i den Gade og er endnu ikke begyndt at komme ud, saa jeg kommer neppe med i Kirke til Hans Peters Confirmation; maatte jeg saa dog naae at komme med ham til Alters. Veed Du, at Hans Peter har faaet et meget smukt og godt Uhr fra Tante Sophie4. – Morten og Julie ere meget lykkelige ved at være samlede, hun er en sød En.
2den Paaskedag
Nu kan og skal jeg hilse Dig fra den lille "Margrete", der efter Bestemmelse lagde Veien fra Kirken til Hjemmet over Præstegaarden. Jeg haaber, Du er fornøiet med hendes [navn], og kan godt kro Dig af at være opkaldt, om det end maaske ikke saa lige 4 gjælder; thi det gik vel ikke an, at forbigaae de gamle Tanter og opkalde den yngre.
Nu gaae al Ungdommen derned at holde Høitid iaften, men jeg har faaet Fader til at blive hjemme hos mig, da han ikke taaler at være med. – Og saa Farvel, Du kjære Barn! hils omkring Dig. En lykkelig Reise.
Din trofaste
Moder
[På hovedet øverst side 1:] Du kan godt laane Ingers hvide Slag om Du ønsker det, det er vadsket.
