Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 19. november 1874
Inger hjelper paa den gode Aand i Huset
Torsdag *Nbr 1874 [19.11.18741]
Min kjære Magga!
Du har jo rigtignok gjennem Mathilde for nylig faaet Hilsen fra Præstegaarden, men derfor er det vel ikke overflødigt, at jeg supplerer hendes Meddelelser, da jeg netop i Dag har en lille rolig Stund dertil. Jeg tænker saa ofte paa Dig, mit kjære Barn, og jeg synes egentlig Du allerede har været længe borte; men det kan jo ikke nytte at begynde at tænke derpaa, thi jeg kan jo dog ikke altid have Eder Alle i min Dragkisteskuffe. Du synes vel ogsaa nok, at der er gaaet lang Tid, siden Du tog hjemme fra; og hvorledes gaaer det i det hele med at faae Tiden til at gaae i denne mørke Vintertid? fortæl mig lidt om hvorledes Tiden skrider fra Morgen til Aften. – Her gaaer det jo med Arbeide og Travlhed, thi de korte Dage ville ikke forslaae og Aftenarbeidet er ikke meget værd. Mathilde har vel selv fortalt om sine 7-8 Lamper, som hun hver Dag pusler2 under; hun er jo forresten flink og nem til Alt, hvad hun skal tage sig 2 for, og er ogsaa rask nu. Inger er jo ikke vant til at fare omkring i saa meget, som her er, saa det egentlige Arbeide ligger ikke for hende, men hun hjelper saa godt paa Hygge og den gode Aand i Huset, saa vi have det Alle rigtig rart med hinanden, saameget mere, som jeg jo vedblivende har det saa forunderlig godt. Morten har meget at tage fat paa og kommer rigtig godt fra sine Foredrag Onsdag Aften, efter de Andres Sigende; paa Søndag skal han prædike igjen, medens Fader besørger Altergang. Er der nogen Art af christelige√ Forsamlinger i Nykjøbing? Er Du glad ved Kirken?
Du veed jo, at Erik er paa Reise til os i Dag; det kan blive yndigt at have ham her i Ro en Ugestid, hvilket han har lovet; saa see vi ham jo ikke i Julen, men vi Gamle vil ogsaa helst have ham nu, thi saa har vi bedst af ham, og i Julen er der i Grunden baade for stille og uroligt for ham, thi Børnene vrøvle jo, og ellers er her stille. Morten rejser efter Helligdagene til Kjbhvn. Henrik vente vi naturligviis hjem.
Gjennem Erik vilde vi jo nu kunne faae nøie Besked, om den kjære Onkels3 Tilstand, thi Erik har jo nylig været der, og har vel ogsaa talet med 3 Brünniche4, efter at denne har været dernede. Den Lindring og Ro, der er falden over den kjære Syge, har jo forplantet sig til Alle, saa ogsaa vi ere komne ud af den urolige Spænding, hvori vi gik. Det var overraskende for os, at høre, at Caroline5 var kaldet dertil af Tante Sophie, hvilket blev os meddelt med det Tilføiende, at Onkel var utilfreds dermed; men vi ere ligefuldt glade derved, thi den rolige, fromme Sjæl kan kun gjøre godt for alle Parter, hvor hun kommer hen.
Hos Djørups ere de naturligviis bevægede ved at have lagt den mindste Lille6 til Ro i Graven; men de høre til de Benaadede, der gaae med Himlen aaben over sig, saa de ere glade i Sorgen, om end Smerten ved Adskillelsen og ved Synet af Alt hvad den Lille har lidt i sin sidste Strid, er stor hos Tante. Erik vil vide, at det var et svagt Barn, der tegnede til at blive som lille Michael7. –
Henry8 føler sig nok ret vel, men Knud skriver, at han tager paafaldende af.
Fra Johanne9 har jeg haft et fornøieligt og godt Brev, med Hilsen og Tak til Eder Alle. Tæppet ligger foran hendes Sofa.
Hvad Dine Veninder her angaaer, da maa jeg vidst helst lade dem passere Revue. Fra Anna Vegner og Jacobsens skal jeg hilse, de vare her forleden; Marie Jac. reiser i Morgen en lille Tour til Kjøbenhavn for at besøge Hansine Michaelsen10, der boer 4 derinde; det er ikke endnu blevet til noget med at komme til Ryslinge, eller et lignende Sted, og jeg kan i Grunden heller ikke forstaa hvorledes hun kan undværes hjemme, thi jeg synes Hedvig seer meget svag ud og er stadig paa Landet snart hist, snart her. – Emma11 er endnu paa Dronningborg, hvor hun bliver til Slagtningen er forbi; jeg synes hendes Moder maa savne hende meget, især da Fru Møller i nogen Tid ikke har været rask; Emma længtes efter Brev fra Dig, da jeg sidst saa hende. Mathilde fik forleden et udmærket smukt Lommetørklæde af hende; det var ikke blevet færdigt tidligere paa Grund af de daarlige Fingre. Du ved vel, at Christine Bjerrings12 Forlovelse er deklareret, samt at Gas-Nielsens Datter spadserer forbi med en lille Blaa13 under Armen; samt at Georg Jespersen14 er blevet forlovet med Jespers musikalske Svigerinde.
Ellers troer jeg, her er meget stille i Byen, i det mindste i den Kreds, vi kjender; paa Tirsdag skal der være Brageconcert15, det kaldes en stor Begivenhed. I Nummer 216 have de det godt nu, men Mar-Eli har virkelig været meget medtaget, rimeligvis for Tænder; jeg skal nu ned at see til hende, thi det er min daglige Tour, naar Veiret tillader det. Christian Kpm har det meget godt paa sin Reise, men Frits17 er nærved at tabe Taalmodigheden i Hjørring. Cæsarine har nylig været deroppe, saa nu føler han vel Ensomheden endnu mere.
[teksten fortsætter på hovedet øverst på side 1:] hils Tante Hanne og Konen med Hønsene og Æggene og saa Farvel og Guds Fred.
Din trofaste
Moder.
