Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 21. oktober 1874

Morten prædiker første gang i Randers

Onsdag *Octbr. 1874 [21.10.18741]

Kjære Margrete2!

I Dag vil det vel nok lykkes mig at faae et ordentlig samlet Brev istand til Dig, thi vi ville vist faae en god rolig Dag, da Veiret pludselig har sat en Pind for al Farten og alle Visitter. Jeg vil haabe, at Brudgommen3 er i god Behold i Kjbhvn, thi ellers er det rigtignok en drøi Begyndelse paa Bryllupsfærden. Gid det dog igjen maa klare op til imorgen, thi det gjør saa meget til at forhøie Festen. Tæppet er kommet afsted og Morten har skrevet en kjøn Sang, saa vi have vore Sager fra Haanden, og jeg er glad ved, at der ikke kom en hovedkuls Bryllupsreise istand, hvilket Fader ikke var saa meget utilbøilig til. – Der kunde jo have været nogen Grund dertil, naar dermed kunde forenes et Besøg i Helsingør, men Inger havde slet ingen Lyst til et flygtigt Besøg der, og det vilde vist ogsaa kun have opribbet det Gamle4. Det er nu temmelig længe siden, vi hørte derfra, saa vi ere meget længselsfulde efter at vide, hvorledes det staaer til; Erik var ikke videre fornøiet med ham5; men havde ikke Leilighed til ret at sætte 2 sig ind i hans Tilstand, saa vi maa haabe, de helsingørske Læger have Ret i, at det ikke har nogen alvorlig Betydning.

Her ere vi raske og have frydet os over den deilige Eftersommer; jeg har hver Dag gaaet lidt og ogsaa kjørt nogle Toure, saa nu skal jeg, med inderlig Tak for denne Sommer, vel fornøiet trække mig tilbage i mit Vinterleie; thi naar først Kulden kommer, saa tør jeg neppe vove mig langt. Jeg vilde jo inderlig gjerne i Kirke paa Søndag, for at høre Morten6 prædike en Gang, hvilket er bestemt. Morten har nok at tage vare og betænke, da han nu har faaet Timer i Historie i Frøken Petersens Institut7, og ogsaa besørger Myginds8 Skriveri, saa Tiden gaaer godt for ham, men han længes naturligviis.

Hvorledes gaaer det Dig, mit kjære Barn! med at faae Tiden til at gaae? der er vist god Forslag i den for Dig. Jeg synes Du skulde give Dig til at studere noget Fransk under den dygtige Elisabeths9 Veiledning, eller noget lignende. Musikken haaber jeg er Dig vedblivende til Tilfredsstillelse. Hvorledes gaaer det med Garderoben? Kan Du hjelpe Dig igjennem med den, som den er? Nu er jeg ved, at faa Din gamle Kjole samlet sammen, og den tilligemed det vaterede 3 Skjørt, sender jeg paa Mandag; men lad mig forinden vide, om der ellers er noget, Du ønsker sendt med det Samme. De lidt omskrevne Noder, forsikkrer de, ikke at kunne finde, men her ligger nogle, som Du vist maa mene "Étude d’expression et de rythme" samt "Prelude", dem sender jeg nu med.

Kan Du hjælpe dig igjennem med de 8 Chemiser? dem Du lod blive tilbage ere for daarlige til at gjøre noget ved; Du kunde maaske faae syet Dig nogle nye.

Det er overordentlig som Du har været flittig til at skrive til alle muelige Mennesker; det maa da bringe Dig Gjensvar fra forskjellige Kanter og saaledes god Besked om Alt herovre. Det vilde maaskee ogsaa blive knapt nok for Dig, at skulle have Randers Nyheder igjennem os, thi vi holdes ikke meget godt vedlige i saa Henseende, da baade Morten og Inger ere noget fremmede paa Stedet10, og Mathilde endnu ikke er vaagnet til Interresser af den Art; denne Sidste er ellers saa flink og saa rar, men er endnu ikke fri for sin Hoste. Lille Mar-Eli har Sorg i disse Dage, da hun bliver vænnet fra, men ellers staaer det godt til sønder-ude11. Imorgen er det Fru Kpms Fødselsdag12 og saa kommer Christian13 hertil for at tage Farvel inden han begiver sig paa en Udenlandsreise; han skal træffe sammen med Poul 4 Rosenørn14 i Rom. En af de første Aftener skal vi have et lille Afskedsgilde for Schwenn15, der paa Løverdag forlader Byen for at blive Sagfører i Aarhuus. Fader vil komme til at savne ham meget. – Du har vel seet at Præste-Embederne her i Byen nu ere opslaaede; her kommer vel ogsaa snart en Overlærer i Diechmanns Sted, saa der kommer saaledes en Deel nye Kræfter til Byen. – Snedker Schou16 har nu gjort sig saa lystig i Byraadet, at han paa een Gang har faaet 3 Processer paa Halsen; ellers gaaer det fredeligt og skikkeligt til. Alfred Poulsen17 gjorde en rigtig god Examen og har nu Timer i Kjøbhvn.

Inger havde da en fornøielig Tour i Odder18 hvor hun traf Familien fra Helsingør og rigtig fik opfrisket gamle Minder og gammel Kjærlighed; jeg tænker hun faaer et lille Gjenbesøg af Meta Møller19. –

Da jeg først nu hører, at Fader har skrevet til Dig i Dag, vil jeg lade dette Brev ligge til imorgen, for at kunne tilføie det, vi mueligen høre fra Helsingør. Nu faaer Du rigtignok baade i Pose og Sæk, men vi havde vel neppe skrevet det Samme, saa det gjør jo Intet. Endnu kun de kjærligste Hilsner fra dem Alle herhjemme, og min specielle Hilsen til Tante Hanne20 og Jensens, samt Borgermesteren21.

Din trofaste
Moder

der er vist neppe megen Samling i dette, thi det er skrevet under en uafladelig Afbrydelse, som [teksten fortsætter lodret nedad i venstre margin] ikke kan undgaaes i en Dagligstue, naar man hverken kan bruge Morgen eller Aften dertil.

 
[1] jf. Mathilde Bülows bryllup og fru Kampmanns fødselsdag. tilbage
[2] Margrete: var flyttet til Nykøbing Falster og boede hos sin faster Hanne. tilbage
[3] Brudgommen: Valdemar Constantin Lunde, løjtnant i det norske Infanteri, boende i Kristiania, blev gift med Johanne Birgitte Mathilde Bülow, datter af Maries søster Mathilde Bülow, f. Oxenbøll. Brylluppet stod 22.10.1874 i Frederiksberg kirke. tilbage
[4] have opribbet det Gamle: antyder at der har ligget en konflikt til grund for Ingers flytning fra Helsingør til Randers tidligere på året. Af et senere brev (se 19.1.1875) fremgår, at tante Sophie i Helsingør længe levede i den vildfarelse, at Inger kom tilbage til Helsingør igen. tilbage
[5] Erik var ikke videre fornøiet med ham: dvs. den syge Isak Sidenius Pontoppidan i Helsingør. tilbage
[6] Morten: efter soldatertjenesten kom Morten til Randers i oktober 1874 som uofficiel og uordineret medhjælper hos sin far. Morten prædikede første gang i Randers søndag 25.10.1874. tilbage
[7] Frøken Petersens Institut: Charlotte Petersens skole for større børn. tilbage
[8] Mygind: kordegn Frits Mygind, der førte kirkebog og udskrev attester. tilbage
[9] den dygtige Elisabeth: Tante Hannes datter i Nykøbing F. Charlotte Wilhelmine Elisabeth, f. 28.4.1851. Hun var i 1872 blevet gift med overretssagfører Peter Gregers Christian Jensen. tilbage
[10] Morten og Inger ere noget fremmede paa Stedet: Inger flyttede hjem til Randers sandsynligvis i maj-juni 1874 efter ca. 10 år i Helsingør. tilbage
[11] sønder-ude: Marie og Niels Kampmann boede iflg. Randers Vejviser 1874-75 i Søndergade 2 tæt ved Sønderbro. tilbage
[12] Fru Kpms Fødselsdag: fru Elisabeth Kampmann var født 22.10.1815. tilbage
[13] Christian: Hack Christian Kampmann (1848-1904), cand. jur. 1873, i 1874 herredsfuldmægtig i Ning herred ved Århus. tilbage
[14] Poul Rosenørn: Poul Christian Stemann Rosenørn (1851-1911), student Randers 1868, cand. jur. 1.6.1874, byfogedfuldmægtig i Randers. tilbage
[15] Schwenn: Peter Rudolph Theodor Heinrich Schwenn (1846-1902). Fra 2.11.1871 fuldmægtig hos prokurator Emil Jacoby i Randers. Fra 13.11.1874 sagfører i Århus. tilbage
[16] Snedker Schou: Niels Christian Schou, snedkermester og byrådsmedlem, f. 1816 i Grenå. Da Geleff besøgte Randers i 1871, fik han støtte af Schou til at stifte Randersafdelingen af Internationale. Geleff kom igen i 1872 og agiterede for republik, hvilket fik Schou og de fleste andre medlemmer til at falde fra. tilbage
[17] Alfred Poulsen: Alfred Povlsen tog lærereksamen i 1874 uden at have gået på seminarium. tilbage
[18] i Odder: hos herredsfoged i Hads herred, justitsråd Gerhardt Sigvardt Rehling (1815-95) og hustru Frederikke Regine Lund (1817-87) i Odder. tilbage
[19] Meta Møller: Meta Marie Rehling Møller, f. 1849, datter af prokurator i Helsingør Carl August Møller (1810-1904) og Frederikke Augusta Rehling (1825-78). tilbage
[20] Tante Hanne: Dines' søster, Hanne Petrine Pontoppidan i Nykøbing F. tilbage
[21] Borgermesteren: Carl Ludvig Ferdinand Pontoppidan (1815-77), borgmester i Nykøbing F. tilbage